Kan kropsterapi hjælpe på lavt selvværd?

Slået op d. af Mette

Der er kommet et spørgsmål i den brevkasse, som jeg endnu ikke har oprettet 😉

(Men hey, hvis der er interesse for en brevkasse, hvor jeg svarer på spørgsmål om livet, hverdagen, kroppen og sindet, så prik endelig til mig. Jeg vil elske at svare på sådanne spørgsmål :-))

Nå men det spørgsmål, der er kommet i den endnu ikke eksisterende brevkasse, lyder nogenlunde sådan her:

Hej Mette

Du skriver at kropsterapi kan hjælpe i forhold til lavt selvværd. Hvordan hænger det overhovedet sammen?

Med venlig hilsen

XX

Det vil jeg selvfølgelig gerne komme med mit bud på.

For jeg oplever, både på egen krop og hos de skønne mennesker, der lægger sig på min briks, at kropsterapien er med til at skabe et bedre selvværd.

Et stærkt selvværd er at vide, at man er elsket for den man ER – ikke for det man gør eller kan!

For at vide dette, skal man stole på sig selv og turde være med sine følelser.

Alle sine følelser!

Også dem som vi har lært at opfatte som negative (vrede, ked af det-hed, sorg, grådighed, misundelse, jalousi, overvældethed m.fl.)

Mange af os har igennem vores opvækst lært, at vi ikke må have/være de såkaldte negative følelser.

Vi har pakket nærmest halvdelen af os selv væk. I forsøget på at passe ind og være et menneske, som andre kan lide.

Vi har lært, at hvis vi gjorde dette, så blev vi rost (= elsket). Så hvis vi for eksempel fik ros for altid at være så smilende, så har vi lært at smil og grin = kærlighed.

Det betyder så også, at vi kommer til at smile og måske smågrine hele tiden, også selvom der ikke er noget at smile eller grine af.

Jeg oplever jævnligt kvinder, der ligger på briksen og det gør ondt på dem. Måske er de faktisk rigtig irriteret indeni. Men udtrykket er smil og grin… “Hi-hi – Shit det gør ondt – Hi-hi”

Kropsterapi åbner op for den reelle følelse

Gennem kropsterapien kommer du i kontakt med de følelser, der ligger nedenunder det, som du umiddelbart viser.

Du lærer, at de følelser er okay. At de gerne må være der.

Og når først du er kommet i kontakt med de følelser, begynder du at mærke, hvordan du virkelig har det.

Når du kan mærke, hvordan du har det, kan du også lære at mærke, hvad du har brug for. Og ikke mindst handle på disse behov.

Det er for mig at se, noget af det vigtigste i forhold til et stærkt selvværd.

At man tager sig af sig selv og sine behov.

At man ved, at man fortjener at have det godt.

At man ikke skal indrette sig efter det man tror, andre vil have, fordi man stoler på, at man er elsket uanset hvad. Fordi man jo allerede er elsket uden forbehold AF SIG SELV!

Hvordan foregår det så rent praktisk?

Det her blev en lidt snørklet forklaring på, hvordan jeg ser sammenhængen mellem kropsterapi og selvværd.

Når du lægger dig på briksen hos mig til kropsterapi, så kan du tage det ganske roligt. Det er ikke den her forklaring, som du skal huske/forstå eller forholde dig til.

Du skal blot tage imod og være villig til at mærke, hvad der sker i din krop. Du skal have lyst til være nysgerrig på de følelser, der dukker op, og så skal du turde stole på, at jeg guider dig blidt igennem processen.

Er du blevet nysgerrig på kropsterapi og vil du booke en tid, så kan du læse mere og gøre det her:

Bodycompassions Kropsterapi

Jeg ønsker dig en skøn weekend og husk:

De kærligste hilsner

Mette

Kroppen husker – gør du?

Slået op d. af Mette

I dag vil jeg fortælle dig en historie, som sket både ganske for nyligt og alligevel for mange år siden, dengang jeg var en 14-15 år gammel.

Det var en varm og solrig aften her i sommerferien.

Jeg var kørt ud til mit yndlingssted på Vestlolland. Der hvor skov og hav mødes.

Som så ofte før var jeg trukket i løbe-tøjet og -skoene, og begav mig ud på min sædvanlige tur. Først igennem skoven, for så at kunne slutte af med udsigten udover Østersøen.

Det gik vældigt derudaf, indtil jeg ramte digekronen. For pludselig og nærmest ud af det blå blev der åbnet for himlens sluser.

På under et minut var jeg gennemblødt! Du ved på den der måde, hvor man kan mærke, at der ikke findes en eneste tør plet på ens krop.

Problemet var dog ikke vandet. Det var trods alt en varm aften.

Problemet var at mens jeg oksede hen af diget, som kom tordenvejret i det fjerne. Ikke tæt på, men dog kunne jeg se lyn og høre bulder…

Og min krop begyndte at ryste, vejrtrækningen blev overfladisk og tårerne steg op i øjnene.

Jeg kunne slet ikke være i det.

Jeg er ikke den store fan af tordenvejr. Faktisk er jeg ret bange for tordenvejr, men jeg plejer dog trods alt ikke at reagere så voldsomt.

Min eneste tanke var at ringe til min MOR. Jeg havde brug for min mor! Og så ramte det mig…. Hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde!

Det her skete nemlig også, da jeg var ung

Pludselig kom det hele væltende i en stor pærevælling. Halsen snørrede sig sammen, og jeg følte, at jeg næsten ikke kunne få luft.

Det jeg huskede skete en aften for en 22-23 år siden.

Jeg havde været til et arrangement med min klasse. Det var blevet mørkt og jeg skulle cykle hjem. Det her var før mobiltelefonens tid, skal vi lige huske på 😉

På vej hjem blev det det vildeste tordenvejr, som jeg nogensinde har oplevet.

Metrologisk var det sikkert ikke værre end andre tordenvejr, men for mig står det som et fuldstændigt sindssygt uvejr. Lynene kom hurtigere, end at jeg kunne nå at registrere dem, og bragene var så høje, at jeg stadig kan høre det.

Der cyklede jeg på vej hjem. Og jeg var BANGE! Hold nu op hvor var jeg bange!!

Jeg mindes at for hvert lyn, der slog ned, så takkede jeg Gud for, at jeg stadig var i live.

Jeg kom hjem, og efterfølgende kan man da undre sig over, at jeg ikke stod af cyklen, trak i sikkerhed og ventede med at cykle resten af vejen hjem, til uvejret var drevet over.

Men det gjorde jeg ikke.

Jeg ved ikke hvorfor.

Måske var jeg trods alt mere bange for at komme for sent hjem end for tordenvejret?

Eller også var min hjerne ikke udviklet nok til at tænke i det alternativ?

Eller måske, og det som jeg senere hen har erfaret at jeg ofte gør, så nægtede jeg at stoppe, fordi det jo kunne ses som et svaghedstegn.

Uanset hvad så sætte den her oplevelse sig i min krop. Jeg har ikke på noget tidspunkt, før den her sommer, koblet oplevelsen fra dengang sammen med min frygt for tordenvejr i dag sammen.

Men derude på diget kom det hele væltende. Min krop huskede i den grad hvor bange den var dengang. Den reagerede fuldstændig som den skulle, ved at trække sig sammen, gøre mig mindre og være forberedt på det værste.

Den reagerede både på oplevelsen af tordenvejr her og nu, men i den grad også på en gammel oplevelse, som ikke var blevet bearbejdet.

Og sådan gør vores krop altid…

Vores krop husker alt det vi har været udsat for, og den reagerer så snart den oplever noget, der tilnærmelsesvis kan minde om en tidligere oplevelse.

Det kender vi fra for eksempel soldater, der har været i kamp. Der kan høje lyde udløse en voldsom reaktion, fordi kroppen tror, at den er tilbage i krigszonen.

Men det gælder også for mindre episoder, som vi måske har glemt. Som for eksempel min frygt for tordenvejr. Den der oplevelse af at hele kroppen snørrer sig sammen, at det bliver svært at trække vejret og følelsen af hele det indre er i oprør.

Og de følelser kan komme i mange forskellige situationer, ikke kun tordenvejr 😉

Hvad gjorde jeg så?

Nu har jeg efterhånden rigtig stor erfaring med at arbejde med min krop, så jeg brugte selvfølgelig nogle af de redskaber, som jeg har lært igennem kropsterapien.

På den måde kom jeg igennem både løbeturen og tordenvejret med en følelse af at det var okay. Jeg fik løsnet min krop ved hjælp af min vejrtrækning.

Men mere vigtigt så fik jeg givet omsorg til den unge pige, der stadig bor inde i mig, og som var så bange dengang.

Ved at møde hende, og forsikre hende om, at jeg nok skal passe på hende og at jeg godt kan forstå, at hun reagerede som hun gjorde, styrker jeg mit eget selvværd og troen på mig selv.

For gamle oplevelser der ikke er blevet hørt og anerkendt har det med at skabe ballade for os senere i livet. Stille og roligt lærer den unge pige, at det er okay at passe på sig selv først og fremmest, og at det for eksempel ikk er et svaghedstegn lige at vente lidt.

For mig er det en vigtig læring.

Hvad med dig? Hvad vil være vigtigt for dig at lære? Hvad gør du i dag, som ikke gavner dig der hvor du er i dit liv lige nu?

Jeg ønsker dig en fantastisk dag <3

De kærligste hilsner

Mette

PS. Hvis du også vil lære teknikkerne til at være med din krop, når den bliver bange, når den snørrer sig sammen eller på anden måde viser dig, at der er noget, der ikke er som det skal være, så er du velkommen til kropsterapi hos mig.

Du kan læse mere og booke tid her:

Kropsterapi

Hvad fortæller dine hofter og dit bækken dig?

Slået op d. af Mette

Som kvinde ved vi godt hvad hofter er 😉

Det er dem, der gerne skulle være tydeligt markeret, så tøjet hænger lidt pænere. Og hvis vores hofter er for store i forhold til diverse skønhedsidealer, hvis de ikke er markeret nok eller på anden måde ikke lever op til vores krav, så kan vi godt blive ret træt af dem. Det er dog en helt anden snak, end den vi skal have i dag.

Det skal nemlig handle om det indre

Vores hofter er centeret for kroppens balance.

For mange tusind år siden mennesket for mange tusind år siden rejste sig op, og begyndte at gå rundt på to ben i stedet for fire, har hofterne været omdrejningspunktet for alle vores bevægelser.

Derudover så hviler vores ryg på hofterne, hvilket betyder, at hvis du har problemer med hofterne, så vil du også få problemer med ryggen på sigt.

Hvis du mærker på dine hofter (læg dig evt. ned og mærk kanten af hofteskålen), kan du mærke, at hofterne nærmest danner en skål, der udgør det der kaldes bækkenbunden.

Har du født børn, så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med din bækkenbund og musklerne i den.

I vores bækkenbund skal der være plads til mave, tarme mm., så derfor får spændinger i dette område selvfølgelig betydning hvor meget plads organerne har, hvor meget næring de kan optage og om de i det hele taget kan virke ordentligt.

Inden i bunden af vores bækken er der en muskel, der skal sørge for hele vores underlivs velbefindende.

Hvis denne muskel er for spændt eller for slap, vil det have stor betydning i forhold til orgasme, for tidlig eller for sen sædafgang, inkontinens og problemer med at skulle på toilettet.

Så det er ikke for sjov, når vi gang på gang tudes ørene fulde af, at vi skal sørge for at træne vores bækkenbund.

Bækkenet og hofternes betydning i forhold til sexlivet

Hvis dit bækken er meget spændt, kan det volde problemer i forhold til dit sexliv. Det er en problematik, som jeg støder på i klinikken. Derfor vil jeg forsøge at beskrive hvordan det hænger sammen.

Jeg var også lidt inde på det i indlægget om spændinger i balderne og i dette Facebook-opslag.

Hvis bækkenet fastlåst kan det resultere i tidlig orgasme eller sædafgang. Det skyldes at spændingerne begrænser evnen til at rumme ophidselsen, og derfor bliver kroppen nødt til at “aflade” den seksuelle energi.

Hvis kroppen er afspændt, vil ophidselsen stige og energien i stedet brede sig til resten af kroppen.

Hvis bækkenet er meget spændt kan det resultere i udebleven orgasme. Det skyldes at spændingerne gør det svært for energien at oplade området nok.

Den psykologiske betydning af hofterne og bækkenet

Da bækkenet rummer kønsorganerne, er den center for seksualiteten og for kvinders vedkommende også fødsel. Derudover er det også her, at kroppen kommer af med sine affaldsstoffer i form af urin og afføring.

Det betyder at det er i dette område, at der ligger nogle af de allerdybeste og allertidligste hæmninger, som bliver pålagt barnet.

Både piger og drenge bliver pålagt bestemte krav og restriktioner. Det er dog især pigerne, der får af vide, at de “skal opføre sig ordentligt”, “samle benene” og “tage sig sammen”.

Disse krav gør at barnet ubevidst spænder op i bækkenet. Og det er også disse spændinger, der sagtens kan forstyrre senere i livet.

Derudover spænder vi også op i vores hofter, når vi oplever, at vi skal passe på os selv. Fordi vi er kommet op på to ben, er hele vores forside og den mest sårbare del af os også blevet blottet.

Når vi føler os “truet” på den ene eller anden måde, vil vi ubevidst trække hofterne lidt sammen, og det vil skabe spændinger.

Sidst men ikke mindst er stivhed i hofter og bækken et tegn på en overordnet frygt i livet samt modstand på forandring.

Oplever du at du får lyst til at holde dig på hofterne under en behandling hos mig? Så er det altså en hel naturlig reaktion, fordi du vil beskytte det her område, som er så afgørende for menneskets overlevelse.

Har du endnu ikke prøvet en kropsterapeutisk behandling? Har du lyst til at læse mere og måske booke en tid? Så se mere her: Bodycompassions Kropsterapi

Hvad fortæller dine balder om dig?

Slået op d. af Mette

I går havde jeg en kvinde på briksen, som havde utroligt ømme balder. Det kom faktisk helt bag på hende, at hun havde så ondt lige der…


Det gør det for de fleste 😉 Vi skænker nemlig ikke vores balder ret mange tanker.

Jovist tænker vi over, om de er på vej sydover, om de er blevet mere flade med årene (det er de tit 😉 ) eller om de fyldt med appelsinhud.

Men det der virkelig betyder i forhold til vores balder, det tænker vi ikke over.


Først når vi ligger på briksen, og en venlig kropsterapeut stikker en spids albue ned i dem – SÅ kan vi mærke dem!


Det er faktisk ikke så underligt, at de er ømme.

Du kender garanteret til udtrykket ” at klemme balderne sammen”.

Når vi er presset og skal yde lidt ekstra, så klemmer vi balderne sammen. Psykisk, men så sandelig også fysisk. Det er det, der sætter sig som spændinger og gør at balderne kan blive så ømme.

Ej blot til pynt

Balderne indeholder nogle af kroppens største muskler. Når de her muskler bliver brugt, så forbrænder de en masse energi (psst – det betyder at hvis du gerne vil have gang i din forbrænding, så er det en god idé at få gang i de der balder 😉 ).

Men hvor mange af os sidder ikke ned det meste af dagen? Vi bruger ikke vores balder på den måde, som de er skabt til.

Til gengæld oplever vi en masse pres udefra. Vi skal tage os sammen. Vi skal være lidt hurtigere, lidt dygtigere, vi skal lige lidt mere.

Det kan give os en fornemmelse af, at hvis vi blot slapper en lille smule af, så falder vi helt fra hinanden. Det har vi jo ikke lyst til, og dermed klemmer vi balderne endnu mere sammen.

Hvad sker der hvis du slapper af?

Det spurgte jeg min klient om i går.

Hendes svar kom ret hurtigt.

“Så bliver jeg doven!”

Som om at doven er det værste man kan være.

Så jeg tillader mig at spørge: Hvad sker der, hvis du er doven? Hvad er det du frygter der sker, hvis du bliver doven?

Jeg tror så faktisk, at den her skønne kvinde har ret. Hvis hun slipper balderne og ikke hele tiden skal tage sig sammen, så bliver hun nok mere doven.

Men det skyldes udelukkende, at hun knokler mere end hun har godt af. Ingen af os vil nogensinde ligge på sofaen resten af livet og aldrig komme uden for en dør (hvis og såfremt at vi ikke er syge, har diagnoser mm.). Hvis du ellers er sund og rask, så vil du nok ligge der et par dage, men derefter vil din krop blive rastløs og bede dig om at komme op og lave noget.

Så ja, til at starte med vil du blive doven, men det skyldes, at du alt for længe har overhørt din krops signaler om, at den har brug for en pause.

Så hvad fortæller dine balder dig?

Er det på tide at stoppe op og mærke efter?

Er dine balder ømme, fordi du så længe har klemt dem sammen?

Få evt. din partner til at massere dine balder, så vil du få et fingerpeg om hvordan tilstanden er dernede.

Har du brug for professionel hjælp til at mærke dine balder, og til at få dem til give slip? Så book tid til en kropsterapi-session og lad mig hjælpe dig.

Du kan læse mere og booke tid lige her:

Kropsterapi

3 tiltag du selv kan gøre, hvis du er stresset

Slået op d. af Mette

For et par dage siden skrev jeg lidt om stresshåndtering, og hvad du skal være opmærksom på i den henseende. Det indlæg kan du læse her  “Hjælp til stresshåndtering”

 

Men hvad kan du egentlig gøre selv?

 

Som jeg fortalte for et par dage siden, så er noget af det vigtigste i forbindelse med stresshåndtering, at du får kroppen med. Du skal være opmærksom på, at du får brændt dine stresshormoner af, så de ikke ophobes i kroppen.

Hvis du får hjælp af en professionel i forbindelse med din stress, det kan for eksempel være en stresscoach, en psykolog, en kropsterapeut eller anden, så vil du blive bedt om at gøre et stykke arbejde derhjemme. Du vil blive bedt om at yde en indsats i det daglige, for på den måde at ændre den stressede tilstand, som du er i.  Du kan nemlig ikke nøjes med at dukke op en gang hver anden uge, lytte til de gode råd og så ellers ikke foretage dig andet 😉 Surt show, I know, men hvis du virkelig vil ændre din tilstand, bliver du nødt til at gøre noget anderledes.

 

3 tiltag du selv kan gøre, hvis du er stresset

 

I dag vil jeg dele 3 tiltag med dig, som er dem de fleste får med sig, når de går fra enten en stresscoaching eller kropsterapi hos mig.

 

1 – Sørg for motion hver dag

For at brænde stresshormonerne af er motion vigtigt. Hvad der også er vigtigt er, at det ikke drejer som hård motion. Det handler altså ikke om at du løber 5 km hver dag eller styrketræner hårdt i centret.

Tværtimod så skal du ikke motionere hårdere end at du kan føre en helt almindelig samtale undervejs. Det vil sige at du går eller cykler en tur i helt almindeligt, roligt tempo.

Giv din krop 30 minutters motion om dagen. Og allerhelst ude i den fri natur, da naturen virker afstressende.

Har du svært ved at prioritere 30 minutter om dagen? Så start med mindre 😉 20 minutter er bedre end 10 minutter, og 10 minutter er bedre end ingenting.

Er det helt umuligt for dig at komme af sted? Så tag blot sko og jakke på og stil dig ud på fortovet. Det er helt okay. I morgen gør du det samme, og dagen efter igen. Måske en dag det lykkes dig at gå i bare 5 minutter. Det er alt sammen små skridt i den rigtige retning, og det er det der betyder noget på den lange bane.

 

 

2 – Lyt til en guidet meditation

Det der med at meditere, det kan være rigtig svært hvis man aldrig har prøvet det før. Heldigvis er der masser hjælp at hente og ofte helt gratis. Når du mediterer mærker du din krop. Og ved hjælp af en guidet meditation kan du simpelthen påvirke din krop positivt.

Som stresscoach anbefaler jeg altid, at du hver dag lytter til en guidet meditation der hedder “stress af” som du kan finde som app. Det er Bjarne Toftegaard der står bag appen. Første del som tager 17 minutter er gratis. Den er opbygget sådan, at den påvirker dig på 3 forskellige niveauer. Brug den for eksempel hver eftermiddag efter arbejde. Du kan jo eventuelt sidde i bilen og lytte til den, inden du henter børn. Sværere behøver det ikke at være.

 

 

3 – Prioriter din søvn

Når din krop er stresset, så er den på overarbejde. Derfor kræver den søvn for at kunne restituere. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer at sove godt og nok. Det gør du bedst ved (i hvert fald for en periode) at have en fast sengetid. Vidste du for eksempel, at hvis du en aften kommer en time senere i seng end normalt, så har du næste dag, hvad er svarer til en times jetlag. Det tager i øvrigt din krop 24 timer, at komme sig over den times jetlag.

Men det kan være svært at sove, når man er stresset. Derfor vil jeg råde dig til, at være ret bevidst om hvordan du forbereder dig op til din søvn.

  • Har du svært ved at falde i søvn på grund af tanker, så sæt dig og skriv alle dine tanker ned lige inden du går i seng
  • Sluk for alle skærme (TV, PC, tablet, telefon) en time før du skal sove
  • Stop med at drikke kaffe inden kl. 15.00 om eftermiddagen
  • Sørg for at dit soveværelse er luftet godt ud og der er rart at være

Hvis du alligevel ikke kan sove, så kan du prøve at forestille dig en hvid tavle for dit indre. Skriv nu i tankerne tallet 100. dernæst forestiller du dig, at du hvisker tallet ud og i stedet skriver 99. Sådan fortsætter du dernedad. Alternativt kan du tænke tilbage på en rigtig god oplevelse du har haft.

 

 

 

Stress er en tilstand – du har et ansvar for at komme ud af den igen

Det kan selvfølgelig lyde meget omstændigt med de her tiltag. De kræver jo noget af dig, og det sidste du har brug for, hvis du er stresset er endnu flere opgaver. Jeg vil dog alligevel opfordre dig til at prøve det af. For det er dit ansvar at der bliver taget hånd om din stress. Det er dig og kun dig, der kan ændre på tilstanden inden i dig.

Vil du vide mere om hvordan jeg kan hjælpe dig i forhold til din stress? Så læs mere om Kropsterapi og stresscoaching herunder:

 

>>>> Kropsterapi <<<<<

>>>>> Stresscoaching <<<<< 

Disse tiltag er til dig, der er lettere stresset og har brug for at gøre noget selv. Oplever du alvorlige symptomer på stress, skal du kontakte din læge og evt. have professionel hjælp.

 

 

Efter storm kommer stilhed

Slået op d. af Mette

Nu er det sommer og sol, og vi kan næsten ikke huske, at det kan være anderledes. Men om bare 3-4 måneder vil de første efterårsstorme ramme vores lille land igen.

Jeg ELSKER de der efterårsstorme <3 Jeg elsker når det river og rusker i udenfor, og jeg fascineres af de stærke kræfter, der er på spil. Jeg elsker fornemmelsen af at blive blæst igennem, og ikke sjældent vil du finde mig ude ved vandet, når det rigtigt blæser. Jeg går gerne en tur i modvind ved havet, for at få den der fornemmelse af at være fuldstændig blæst igennem i kroppen.

 

Efter storm kommer stilhed

Lige så meget det larmer og rusker når vinden rigtig raser, lige så stille føles alt bagefter. For selvom stormen er skøn og voldsom og fuld af energi, så har vi og naturen også brug for, at det ikke varer ved forevigt. Vi har brug for at besigtige skaderne og reparere de tagsten og tagrender, der måske har lidt overlast. Vi får fjernet alle de gamle grene og blade, der ikke kunne holde til stormen. Vi ruster os til endnu en storm, så vi står stærkere næste gang.

Du har også brug for stilheden

Vi er ikke anderledes end naturen. Vi oplever også storme, hvor det hele rusker og ryster op i os. Det kan være storme af stress, arbejde og skrigende børn. Det kan være storme af sorg, frustrationer og vrede.  Men det kan også være storme af fester, fødselsdage, skønne projekter og vin på en hverdagsaften. Alt sammen ting der er fyldt med energi på den ene eller anden måde.

Til gengæld er vi ikke lige så gode som naturen til at lade stilheden sænke sig bagefter. Ofte befinder vi ofte midt i orkanens øje i uger, måneder og sågar år. Vi kan simpelthen ikke finde ud af at lade stilheden få plads. Men det er i stilheden, at vi bygger op. Det er der hvor vi kan se, hvilke tagrender der skal rettes op på. Det er i stilheden, at kroppen kan opbygge sine celler, så vi står stærkere næste gang vi møder en storm.

Glem stilheden og bliv syg

Jeg møder utroligt mange mennesker i min klinik, der på den ene eller anden måde er så overbelastet, at de ikke fungerer optimalt i deres liv. De har måske ondt i lænden eller skuldrene. Måske driller maven eller vejrtrækningen. De har svært ved at sove, fordi tankerne myldrer rundt. Deres hud slår ud, og de har ofte hovedpine om eftermiddagen. Alt sammen symptomer som man godt kan klare sig igennem hverdagen med. Som regel passer de nemlig stadig deres arbejde, børn og hjem. Men det er bare ikke særligt rart. Det føles i hvert fald ikke let og glædesfyldt.

Du må gerne…

Storme kan være livgivende og vigtige, men det er stilheden bagefter så sandelig også. Prøv næste gang du har været i en af dine storme, måske det allerede er i dag, at lægge mærke til hvad din krop har brug for bagefter. Læg mærke til om den er ekstra træt, er mere sulten, tørstig eller tung. Og husk så dig selv på, at det blot er din krops måde at sige “Hallo, der er lige nogle tagrender, der skal repareres, og nogle gamle, visne gren vi skal have flyttet, så vi kan bygge noget nyt og stærkere op”.

Nej det er ikke særligt nemt

Jeg ved det godt, du har ikke tid til stilheden. Du har så mange ting, du skal nå. Du har så mange krav, du skal sørge for at opfylde, og så er der jo også børnene, manden, jobbet, hjemmet og veninderne. Jeg ved det godt… for jeg har selv været der. Jeg ved godt, at det koster tid, hvis du begynder at lytte til kroppen og dens behov for stilhed. Det er ikke effektivt, og det vil kræve, at der er noget du siger nej til. Men spørgsmålet er om du i sidste ende, har råd til at lade være? Hvilken pris betaler du, når du konstant befinder dig i orkanens øje?

 

Børn og kropsterapi

Slået op d. af Mette

Har børn glæde af kropsterapi (eller anden alternativ behandling) og hvor gamle skal de være. før at det eventuelt kan lade sig gøre? I går lavede jeg et opslag ovre på Facebook, hvor jeg tilbyder kropsterapi til børn.

Men til forskel fra voksne, så er det jo sjældent at børn ved hvad de efterlyser. Og som forældre er man meget påpasselig med hvad man udsætter sit barn for. Det kender vi vist allesammen.

Vores børn kommer ikke hjem en dag og siger “Hey mor, jeg har tænkt på at jeg godt kunne tænke mig, at få løsnet musklerne lidt op…” Eller “øh, jeg tror at jeg har nogle psykiske blokeringer, der giver mig ondt i maven”. Hvor vi voksne hurtigt tænker i løsninger, googler tingene og spørger andre til råds, så har vores børn ikke samme muligheder.

Så hvad siger de så?

Altså mine drenge (som er 10 og 3 år), de kommer og siger at de har ondt i maven. Vi kan allesammen få ondt i maven, hvis der er luft der sidder på tværs, eller vi har spist noget vi ikke kan tåle. Men lad os være helt ærlige, så tit sker det jo heller ikke, at vi spiser fordærvet eller giftig mad…;-)

Når man er 10 år er der meget, der kan give ondt i maven. Lektier, venner, forældre ikke forstår noget, fritidsinteresser og ikke mindst de forventninger man stiller til sig selv.

Når mine egne drenge har ondt i maven, har jeg efterhånden fundet ud af, hvad det drejer sig om. Hos den ældste er det fordi at han overbelastet. Det kan være at ugens program har været for hårdt pakket (eftersom han går til gymnastik 3 gange om ugen, og de dage kører hjemmefra kl. 7.30 og først er hjemme igen om aftenen kl. 18.00, så er der meget lidt tid til lektier, legeaftaler, besøg hos mormor mm., så hvis der lige pludselig skal ske noget udover det sædvanlige program, så vælter læsset). Det kan også være at der er noget i skolen der ikke fungerer, for eksempel noget nyt der skal læres, men som ikke lige sidder der i første forsøg. Han har utroligt høje krav til sig selv, og han har meget svært ved at lave fejl, så når det sker, kan han gruble over det i flere dage (men her skal vi lige huske på, at han ikke selv ved at det er det, der giver ondt i maven ;-)).

For hans lillebror er det noget helt andet, der giver ondt i maven. Eftersom han kun er 3 år gammel, så er der ikke de samme krav til ham i forhold til skole, fritidsinteresser mm, men til gengæld så har han andre behov end en på 10. Han får ondt i maven om morgenen når han er træt. Han får ondt i maven når han har været trodsig (3 års alderen -you know ;-)) for længe. Så betyder “Jeg har ondt i maven” – “Mor, fortæl mig, at du elsker mig”. Han har en utrolig god fornemmelse af sin krop, og han fører efterhånden selv mine hænder rundt på kroppen. Gang på gang undres jeg over hvor præcist vi lander på steder, hvor jeg ved at der er et afslappende punkt. Hvor jeg bruger min hjerne til at huske og vide hvor punkterne sidder, så kan han mærke det.

Hovedpine, mavepine og ondt i skulder/nakke

Vi møder ofte børn med ondt i kroppen, og lige så tit ved vi ikke hvad vi skal stille op, hvis vi ikke kan finde den fysiske årsag til det. Men bare fordi der ikke er en fysisk årsag til smerten betyder det ikke, at det ikke gør ondt.

Min den ældste led på et tidspunkt så meget af ondt i maven, at han ikke kunne andet end at ligge på sofaen om eftermiddagen. Vi tog ham selvfølgelig lægen, som sendte ham videre til børne-ambulatoriet. Efter adskillige undersøgelser, scanninger, prøver mm. blev man enig om at han ikke fejlede noget. Men barnet havde jo stadig ondt. På dette tidspunkt var jeg startet på uddannelsen som kropsterapeut, og jeg begyndte at give ham behandlinger. DET HJALP! Lige siden har han ikke nær så ofte haft ondt i maven, og når det sker kan vi nemmere gøre noget ved det. Det betyder ikke at han aldrig har ondt mere, for det har han. Men det betyder at der nu kan gå uger sågar måneder imellem, hvor det tidligere var 1 til 2 gange om ugen.

 

3 år og helt med på hvad kropsterapi er og hvad det kan <3

Hvor gamle skal man være til kropsterapi? Hvor gamle skal børn være for at have glæde af kropsterapi? Det er et spørgsmål jeg hører jævnligt, og ikke uden grund. For hvis du som voksen selv har prøvet en behandling hos mig, vil du vide, at det ikke er for tøsedrenge. Når det så er sagt, så vil jeg sige at børn er meget sejere end voksne på det punkt. For de mærker meget hurtigere at det gør dem godt. Og så er behandlingen også anderledes på børn. Jeg forsøger i alle mine behandlinger uanset om det er børn eller voksne, at lade intuitionen styrer trykkets fasthed, og hvor der skal trykkes. På børn bliver trykkene bare blidere og lettere.

Da kropsterapi også kan indeholde en del samtale, anbefaler jeg at børnene der kommer hos mig er minimum 5-6 år gamle. Når det så er sagt, så kan man jo godt lave nogle af trykkene på meget mindre børn. Så har dit børnehavebarn uro i kroppen, ondt i maven eller kommer måske ofte hjem med hovedpine, så lad os tage en snak om det. I det tilfælde vil min anbefaling være, at du som forælder er med i behandlingen, og lærer nogle af grebene. På den måde kan du selv give lidt behandling hver dag (måske bare 5-10 minutter om morgenen eller når man kommer udmattet hjem om eftermiddagen), og det vil helt sikkert skabe en masse gode stunder mellem dig og din lille tumling.

Jeg behandler ikke babyer, da jeg mener at det kræver en masse specialviden, og denne har jeg ikke (endnu, men hvem ved… måske en dag ;-)).

Hvis du ønsker at lade dit barn prøve kropsterapi, og opleve hvor dejligt det er at være i en rolig ro, så kan du booke en tid HER. Du må gerne notere at det er en børne-behandling. Ellers er du også meget velkommen til at ringe til mig på 24 26 09 12, så kan vi tage en snak om det.

Jeg blev overfaldet og hvad så nu?

Slået op d. af Mette

Nogle gange skal der ske noget skidt, for at vi kan se det gode

I går da jeg sad i toget på vej til Nørreport, blev jeg udsat for et overfald af en psykisk syg kvinde. En lang historie kort, så hjalp jeg en yngre kvinde med at komme væk fra den syge dames meget ubehagelige tilråb og svinere. Det eneste jeg gjorde, var at tilbyde den unge kvinde en mulighed for at komme væk, som hun greb med det samme. Det fik den syge kvinde til at blive endnu mere vred og ubehagelig og det endte med at hun kom hen til mig, rev mine briller af og rev mig rundt om øjet. Derefter blev hun sat af toget, den unge kvinde stod af toget og tilbage sad jeg. Selvom jeg var fysisk okay, så var jeg rystet. Rystet på den der måde, at jeg godt kunne snakke med fremmede, men at skulle snakke med fx min mand, det kunne jeg slet ikke, uden at bryde ud i en dyb hulken.

En aften med kropsterapi

Men til alt held, var jeg jo faktisk på vej til Nørreport, fordi jeg skulle ind til sidste aften på Totum – Skolen for kropsterapi. Jeg skulle ind til de skønneste mennesker, og jeg vidste at her ville jeg kunne være tryg, og få hjælp til at slippe den ubehagelige oplevelse.

Og hvilken aften det blev! For første gang gav jeg mig selv og min krop lov til at mærke og give slip. Efter et meget intenst arbejde med åndedrættet, skete der ting og sager i kroppen. Når vi bliver udsat for noget, der er ubehageligt for os, reagerer vores krop. Den trækker sig lidt sammen og især vores vejrtrækning bliver overfladisk og anspændt. Der var ingen tvivl om at min vejrtrækning var meget udfordret efter oplevelsen i toget. Fordi jeg efterhånden er vant til at registrere min krop og min vejrtrækning, kunne jeg godt mærke at den var underligt overfladisk. På grund af min bevidsthed om vigtigheden af vejrtrækningen, kunne jeg godt trække vejret ned i maven, men solar plexus var fuldstændig låst.

Men med en dygtig kropsterapeut ved sin side, kan man nå virkelig langt på kort tid. Jo mere min vejrtrækning blev løsnet, jo mere skete der inden i min krop. Helt fysisk kunne jeg mærke en sitren i hele min krop, en snurren i mine hænder og så svedte jeg. Jeg svedte som var der en, der havde tændt en vandhane inden i mig. Det piblede af mig, som hvis jeg havde været ude at løbe langt og stærkt. Det var fuldstændigt vildt at opleve kroppen reagere på denne måde. Det var dejligt befriende og bagefter følte jeg mig stærk og klar til nye udfordringer. Kom bare an, verden!

 

Ja, jeg har også store lår i sved-udgaven af mig selv;-)

 Hvad jeg tager med mig…

Her dagen derpå er der dukket en masse refleksioner op, som jeg vil indvie dig her. For måske kan du genkende dig selv i noget af det, og så fordi det giver mening for mig at være 100% ærlig her i mit space.

Jeg er på en måde taknemmelig over hvad der skete i går. Hvorfor? Fordi det har givet mig en mulighed for at se, hvordan alt det jeg har lært og øvet mig på i over et år, for alvor virker nu. Jeg kan godt være i mine følelser og at det er okay at have følelser, også de knap så positive;-) Jeg har ikke længere behov for at trække en kappe eller skjold rundt om mig, når der er sket noget ubehageligt.

Det er gået op for mig, at jeg faktisk er modig. Jeg tør godt at forsvare og hjælpe andre. Nogle vil kalde mig naiv og godtroende, og det ville være så nemt at lytte til dem og lukke mere ned og blive kynisk. Men jo mere jeg mærker efter, kan jeg mærke at det er lige præcis det der tricker mig, også i forhold til andre mennesker. Jeg vil IKKE være kynisk. Jeg vil ikke leve i en kynisk verden, hvor man skal lukke sig om sig selv, for at passe på sig selv. Jeg vil åbne op, passe på, passes på, og så vil jeg gøre mit bedste for at andre kan mærke kærligheden og ærligheden fra mig. Kærligheden og ærligheden er det vigtigste. Måske giver det nogle slag. og måske det giver folk muligheden for at sige “Hvad sagde jeg”, men hellere det end at blive kynisk.

I forhold til mennesker omkring mig

Det samme gør sig jo også gældende i andre områder af livet. For mig gælder det blandt andet i forhold til min virksomhed. Der vil altid være mennesker, der vil forsøge at udkonkurrere mig. Folk som har rundsave på albuerne, og som sætter deres ego først.

Jeg vil ikke konkurrere med disse kyniske mennesker. De vil altid være der, og de vil forsøge at tromle mig, men det kan de kun, hvis jeg hopper med på deres spil. Men vi spiller ikke samme spil, og så længe jeg husker på det, så har de ikke en chance. Jeg kan sagtens høre på at deres ego taler og fører dem frem, men jeg kan også mærke en styrke der vokser inden i mig. En styrke der en dag siger fra. Jeg vil ikke længere finde mig i at få fortalt, hvordan jeg skal gøre tingene, eller at få af vide hvad der er rigtig for mig. For det der er det rigtige for de kyniske, er ikke det rigtige for mig. Jeg er klar til i kærlighed og ærlighed at være der for dem, der vil have mig og min hjælp. Resten kan rende mig, der hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær.

Og hvad så nu?

Gårdagens oplevelse har vist mig, hvordan jeg reagerer, når jeg bliver følelsesmæssigt presset, og den har vist mig, at jeg nu kan reagere mere konstruktivt.

Jeg kan selv vælge mine reaktioner, og i dag har jeg faktisk været i stand til tage bevidste valg i stedet for at bedøve mig selv med mad, sociale medier, surhed og “slåen-mig-selv-i-hovedet”. I stedet kan jeg lade følelserne flyde og bare trække vejret, gå en tur i regnen (tak søs, for at ville gå med mig;-)), bede om et kram, nyde en kop dejlig varm kaffe i fred og ro, og ikke mindst høre noget musik, der heler mig.

 

Det føles rigtigt rart!

 

Hav en skøn onsdag. Nu er jeg klar til at gå ud i verdenen og få flere oplevelser, der skal lære mig et eller andet;-)

Kram fra

Mette