Om tilgivelse – for din egen skyld

Slået op d. af Mette

Der er et indlæg, der har boet i mig i noget tid efterhånden. Nemlig et indlæg om tilgivelse.

Det er jo ofte sådan, at det der ligger os på sindet, det er noget, vi selv kæmper med eller har kæmpet med.

Det er det samme der gør sig gældende for det her indlæg.

Jeg har dog gået om det som katten om den varme grød.

For kan man skrive om noget, som man ikke selv er 100 meter-mester i endnu?

Jeg tror måske endda en generel udfordring, som jeg har i forhold til bloggen her.

At jeg tror at jeg skal have styr på det hele og skrive de “rigtige” indlæg, hvis jeg skal bibringe værdi til dig, kære læser.

Men det er jo min egen fortælling til mig selv, ikke et bevist faktum. Så nu vover jeg pelsen.

Og det kommer jeg også til at gøre mere i fremtiden.

Altså at skrive indlæg, der handler om det der sker i mit liv lige nu, også de ting, som jeg endnu ikke har den store forkromede løsning på.

Måske vi sammen kan finde den.

 

I dag skal handle om tilgivelse

Og det skal det fordi det var det, der kom til mig for noget tid siden.

Jeg har nogle mennesker i mit liv, som har gjort mig rigtig kede af det.

Mennesker som jeg har stolet på 110%, og som jeg har troet ville mig det bedste.

Men nogle gange sker der jo det, at vi bliver skuffet.

Der sker også tit det, at vi får en trang til at skyde skylden 100% over på det andet menneske.

For det gør ondt!

Det gør så ondt, når deres ord får lov til at komme ind under huden på os.

Jeg føler mig i den grad svigtet og forladt, og de følelser er bare ikke rare at være i.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det nogle følelser, som kan få lov til at fylde rigtig meget, fordi vi helst ikke vil føle dem.

 

Så det har jeg bøvlet med – rigtig længe efterhånden

Faktisk har det været følelser, der har domineret hele 2018, når jeg har tænkt på det her ene menneske.

Det andet menneske er først kommet til her inden for de sidste par måneder (egentligt sjovt som vi bliver ved med at blive mødt med de samme udfordringer, indtil vi har optaget den læring, der ligger i dem).

Faktisk har jeg haft det sådan, at når jeg åbnede Instagram eller Facebook, så gav det lige et stik i hjertet, når der tonede et billede frem fra det her menneske.

Og så blev jeg sur og irriteret! Min mand har måtte lægge meget ører til al min galde. Men i bund og grund handlede min galde jo ikke om det her menneske.

Det handlede om den følelse jeg havde inden i af at være blevet svigtet og forladt.

En følelse som jeg, hvis jeg ville, kunne hele hos mig selv.

Men man kan ikke hele noget som helst, hvis man bliver ved med at holde fast i tankerne om hvad den anden har gjort.

 

Derfor kom tilgivelse til mig

Endnu en gang faldt tanken på de her mennesker, som ikke er fysisk i mit liv mere, men som stadig fylder en hel del psykisk.

Og som om at Universet tænkte “Okay, hun fatter det ikke selv, jeg må åbenbart fortælle hende det direkte” slog det ned i mig – “TILGIVELSE”!!!

 

Hmm, hvad mon jeg skulle med det?

Efter lidt venden og drejen det rundt slog det mig, at det jo er det jeg skal.

Jeg skal tilgive de her mennesker. Ikke for deres skyld, men for min egen.

Jeg skal tilgive dem, for kun på den måde kan jeg sætte mig selv fri af følelserne af at være blevet svigtet og forladt.

Jeg skal tilgive dem, fordi hvis ikke jeg gør, så vil de komme til at fylde for meget negativt i mit liv. Og jeg vil ikke fylde negativitet ind i mit liv.

Jeg kan ikke ændre på hvad de har fortalt mig. Men jeg kan ændre på hvordan jeg agerer på det.

Det er mit ansvar hvor meget det får lov til at fylde.

Så for min egen skyld vælger jeg, at tilgive dem.

Det betyder ikke at jeg enig i deres opførelse eller behandling af mig. Det betyder heller ikke, at jeg vil finde mig i det igen.

Det betyder at jeg i mine tanker og i mit hjerte tilgiver dem.

 

Det ER svært

Selvfølgelig er det svært. Hvis det var let, så ville der jo ikke være uvenskab og fjendtlig her på jorden.

Familier opløses på grund af sårede følelser.

Venskaber går i stykker på den bekostning.

Mange mennesker er virkelig kede af det, fordi der er mennesker i deres liv, som har gjort dem ondt.

Alt dette ville ikke være tilfældet, hvis det var let at tilgive.

Men jeg tror inderligt på, at det er vores eget ansvar hvordan vi reagerer og hvor meget vi tillader det at fylde. Så for mit eget vedkommende vælger jeg nu at gå med tilgivelsen.

Der popper stadig negative tanker op.

Det giver stadig et lille stik i hjertet, som da jeg åbnede Instagram her til morgens, men det er okay.

Stikket er lidt mindre end i går, og endnu mindre end i sidste uge.

Når tankerne begynder at sværme, så husker jeg nu mig selv på, at jeg tilgiver! Ikke for deres skyld, men for min egen.

 

Det mest kærlige vi kan gøre for os selv er, at tilgive.

Både de andre, men også os selv.

Og ligesom med al anden form for selv-udvikling, så kræver det øvelse.

Øvelse kræver bevidsthed.

Jeg fik bevidstheden den anden dag.

Du får den nu.

Hvem skal du tilgive? Hvad skal du tilgive?

 

 

Husk at du altid kan følge med på Facebook, hvor jeg ofte inspirer til refleksion over alt det der sker i vores liv.

 

Efter storm kommer stilhed

Slået op d. af Mette

Nu er det sommer og sol, og vi kan næsten ikke huske, at det kan være anderledes. Men om bare 3-4 måneder vil de første efterårsstorme ramme vores lille land igen.

Jeg ELSKER de der efterårsstorme <3 Jeg elsker når det river og rusker i udenfor, og jeg fascineres af de stærke kræfter, der er på spil. Jeg elsker fornemmelsen af at blive blæst igennem, og ikke sjældent vil du finde mig ude ved vandet, når det rigtigt blæser. Jeg går gerne en tur i modvind ved havet, for at få den der fornemmelse af at være fuldstændig blæst igennem i kroppen.

 

Efter storm kommer stilhed

Lige så meget det larmer og rusker når vinden rigtig raser, lige så stille føles alt bagefter. For selvom stormen er skøn og voldsom og fuld af energi, så har vi og naturen også brug for, at det ikke varer ved forevigt. Vi har brug for at besigtige skaderne og reparere de tagsten og tagrender, der måske har lidt overlast. Vi får fjernet alle de gamle grene og blade, der ikke kunne holde til stormen. Vi ruster os til endnu en storm, så vi står stærkere næste gang.

Du har også brug for stilheden

Vi er ikke anderledes end naturen. Vi oplever også storme, hvor det hele rusker og ryster op i os. Det kan være storme af stress, arbejde og skrigende børn. Det kan være storme af sorg, frustrationer og vrede.  Men det kan også være storme af fester, fødselsdage, skønne projekter og vin på en hverdagsaften. Alt sammen ting der er fyldt med energi på den ene eller anden måde.

Til gengæld er vi ikke lige så gode som naturen til at lade stilheden sænke sig bagefter. Ofte befinder vi ofte midt i orkanens øje i uger, måneder og sågar år. Vi kan simpelthen ikke finde ud af at lade stilheden få plads. Men det er i stilheden, at vi bygger op. Det er der hvor vi kan se, hvilke tagrender der skal rettes op på. Det er i stilheden, at kroppen kan opbygge sine celler, så vi står stærkere næste gang vi møder en storm.

Glem stilheden og bliv syg

Jeg møder utroligt mange mennesker i min klinik, der på den ene eller anden måde er så overbelastet, at de ikke fungerer optimalt i deres liv. De har måske ondt i lænden eller skuldrene. Måske driller maven eller vejrtrækningen. De har svært ved at sove, fordi tankerne myldrer rundt. Deres hud slår ud, og de har ofte hovedpine om eftermiddagen. Alt sammen symptomer som man godt kan klare sig igennem hverdagen med. Som regel passer de nemlig stadig deres arbejde, børn og hjem. Men det er bare ikke særligt rart. Det føles i hvert fald ikke let og glædesfyldt.

Du må gerne…

Storme kan være livgivende og vigtige, men det er stilheden bagefter så sandelig også. Prøv næste gang du har været i en af dine storme, måske det allerede er i dag, at lægge mærke til hvad din krop har brug for bagefter. Læg mærke til om den er ekstra træt, er mere sulten, tørstig eller tung. Og husk så dig selv på, at det blot er din krops måde at sige “Hallo, der er lige nogle tagrender, der skal repareres, og nogle gamle, visne gren vi skal have flyttet, så vi kan bygge noget nyt og stærkere op”.

Nej det er ikke særligt nemt

Jeg ved det godt, du har ikke tid til stilheden. Du har så mange ting, du skal nå. Du har så mange krav, du skal sørge for at opfylde, og så er der jo også børnene, manden, jobbet, hjemmet og veninderne. Jeg ved det godt… for jeg har selv været der. Jeg ved godt, at det koster tid, hvis du begynder at lytte til kroppen og dens behov for stilhed. Det er ikke effektivt, og det vil kræve, at der er noget du siger nej til. Men spørgsmålet er om du i sidste ende, har råd til at lade være? Hvilken pris betaler du, når du konstant befinder dig i orkanens øje?

 

Når ens forhindringer tager fejl

Slået op d. af Mette

Man kan godt komme til at sætte nogle forhindringer op for sig selv. Man kan også godt komme til at tage fejl;-)

Lige siden jeg startede Hverdagssundhed, og dermed sprang ud som selvstændig,  har jeg været (alt for) bevidst om, at jeg jo er bosiddende på Lolland. For mig har det været en forhindring, som jeg har trukket ned over mig selv i forhold til at skaffe kunder.

Jeg har fortalt mig selv, at der ikke er de samme muligheder for at sælge mine produkter hernede på Lolland. Jeg har hængt meget fast i den gængse tanke om at folk, der bor på Lolland ikke har samme økonomiske råderum som folk, der bor andre steder (læs: bor i København). Jeg har også haft den opfattelse at folk hernede, ikke bruger penge på deres eget velbefindende. Det er endda på trods af, at jeg er stor fortaler for det gode liv på Lolland og er kæmpe tilhænger af projekter som for eksempel Lolland-Falster Lovestorm.

Mine forhindringer

Men ovenstående fordomme er jo mine og heldigvis ikke et udtryk for sandheden. For er der noget jeg har lært over det sidste års tid, så er det at jeg ikke kan regne ud, hvad folk vil og ikke vil 😉 Og heldigvis for det. Men det viser jo bare med al tydelighed, at vi mennesker er rigtig gode til at sætte forhindringer op for os selv. Tænk hvis ikke jeg var hoppet ud i det her eventyr på trods af de forhindringer, jeg så foran mig. Så sad jeg ikke her i dag og skrev disse ord til dig. Så havde jeg ikke haft muligheden for at lave det, jeg brænder allermest for, nemlig at hjælpe mennesker til et bedre og friere liv.

 

Dine forhindringer

Du gør det garanteret også, sætter forhindringer op for dig selv. Måske er du bevidst om dem, men oftest er vi faktisk ikke særligt bevidste om vores egne indre “regler”.

Ved du for eksempel hvilke forhindringer, du sætter op for dig selv i forhold til kærlighed? Eller i forhold til din egen sundhed? Hvad med i forhold til dit job og karriere?

Prøv om du kan udfordre dig selv lidt på dine forhindringer. Måske viser det sig, at de slet ikke er så sande, som du går og tror. Hvis det viser sig, at dine forhindringer er sande, hvad er så det værste der er sket? Formentlig ikke andet end at du er blevet klogere på dig selv, og ved hvordan du skal gribe sagen an en anden gang, hvis du virkelig gerne vil lykkes med et projekt;-)

Vil du have hjælp?

Så tøv ikke med at kontakte mig. Det smarte ved den tid vi lever i i dag, er nemlig at vi ikke behøver at sidde overfor hinanden. Med hjælp fra Skype, Facetime eller ganske enkelt en telefon, kan jeg sagtens hjælpe dig, uanset hvor i verden eller landet du bor.  Også selvom jeg bor på Lolland 😀

 

Hav den skønneste dag

Kram fra Mette

 

Hvem følger du på SoMe?

Slået op d. af Mette

Giver SoMe dig inspiration eller irritation?

Får du det dårligt med dig selv, dit liv og din krop, når du åbner de sociale medier? Eller bliver du fyldt med inspiration og energi til at gå ud og gøre endnu mere, af det du er god til?

Der er SÅ meget snak fra alle kanter i øjeblikket, om at “man” er træt af det perfekte glansbillede på Instagram, opdateringer på Facebook. De opdateringer der er viser, at nu er man IGEN tjekket ind på den rigtige café, den økologiske besøgsgård eller træningscenteret. At SoMe er skyld i alverdens dårlige selvværd, spiseforstyrrelser, skilsmisser og hvad der ellers findes af ulykker.

 

Jeg er ikke som sådan uenig i, at der er mange “glansbilleder”. Eller at det er nemt at få det dårligt med sig selv, hvis man udelukkende sammenligner sit liv, sin krop og parforhold med det man ser på nettet. MEN helt ærligt, så skal vi lige skal huske på, at vi langt hen af vejen selv bestemmer, hvem vi vil følge og i hvilke perioder af vores liv, vi følger dem. Det er vores eget ansvar!! Det kan aldrig blive afsenderens ansvar, hvordan vi modtager det (og ja, der kan selvfølgelig altid findes nogle helt langt-ude-eksempler, det er ikke dem jeg snakker om her ;-)).

Mit eget ansvar

Er jeg i forvejen træt af min mave, og kæmper jeg med at komme ud at løbe, så får jeg det dårligere af at se lækre, tynde og veltrænet kvinder. Men det er altså ikke de lækre, tynde og veltrænede kvinders skyld, at jeg FOR længe har spist chokolade i stedet for gulerødder. Eller at jeg har siddet min popo flad i stedet for at snøre løbeskoene. Det er MIT og kun mit ansvar, hvis jeg får det dårligere med mig selv af deres billeder.

Så kan jeg vælge HVAD jeg vil gøre ved det… Vil jeg blive siddende og blive sur på de lækre, tynde og veltrænede damer? Eller vil jeg tage ansvar for den følelse, jeg sidder tilbage med i maven? Måske sidder jeg i bund og grund med en følelse af at ikke være god nok. Og BIG SURPRICE, men den følelse har været der længere end SoMe, så den har nok ikke så meget med Instagram, Facebook mm. at gøre ;-). Måske sidder den lille pige inde i mig og bliver ked af det, fordi hun gerne ville, at det var hende, der fik samme opmærksomhed som de lækre, tynde og veltrænede kvinder. Men oftest sker der jo det, at jeg slet ikke er bevidst om hvad det er, der sker inde i mig,. Så får jeg det bare dårlig(ere) med mig selv. MEN det er stadig mit eget ansvar at gøre noget ved det.

Ryd op og ryd ud på SoMe

Derfor har jeg den senest tid ryddet op og ud i mit newsfeed på især Instagram, men også lidt på Facebook.

For det er jo faktisk sådan, at vi kan vælge hvem vi vil følge og ikke følge. Vi kan også blokere for noget, hvis det støder os eller er helt irrelevant for os. Jeg får for eksempel aldrig reklamer for bryst-formindskende operationer ;-). Når jeg trænger til et smil på læben og lidt #bodypositive tanker,  så går jeg ind på nogle bestemte profiler (som fx Katrine Gisiger, HelseMatilde, Avolon Khan, Hella Joof, Body Positive Memes og Celeste Barber). Jo mere jeg liker deres billeder, jo mere dukker de op i mit feed. Det er da smart;-)

 

Balancens svære kunst

Men, og der er vel altid et men 😉 så fungerer jeg altså bedst med lidt af det hele. Det betyder, at jeg også følger en masse andre skønne mennesker. Mennesker der både er tyndere, mere veltrænet, har renere hjem og flottere negle end mig. Det har de, fordi de rigtig meget går faktisk op i den slags. De lægger billeder og opdateringer ud af deres træning, vægttab, sunde måltider, velfungerende parforhold, rene børn og smukke hjem. Ofte under jeg dem det hele og mere til, og det giver mig en masse dejlig inspiration.

Andre gange giver det et lille sug i maven og dårlig samvittighed over at mine børn (igen-igen) ikke har været i  bad i flere dage, og jeg igen spiste chokolade i stedet frokost (ja det sker… eller dvs. jeg starter med at spise chokoladen, for så lidt senere OGSÅ spise frokosten). Nogle gange motiverer det mig til at hoppe i løbeskoene og drikke grønne juicer, andre gange ikke. Uanset hvad, så er det okay, så længe at jeg (og måske dig;-)) husker, at vi ikke skal lade SoMe bærer mere brænde til det bål, der hedder “lavt selvværd”/”ikke god nok”/”dårlig mor” – eller hvad vi nu kæmper med i øjeblikket.

 

Dit ansvar

Det er mit ansvar, hvad jeg tillader at billeder, opdateringer, tjek-ins på SoMe gør ved mig. På samme måde er det DIT ansvar, hvad du tillader. Du bestemmer hvad der giver mening for dig, og hvad der skal rydde ud. Husk at SoMe bare er for sjov, om end det også er muligt at få en masse viden og inspiration ud af det. Det er dit valg, hvad du tager med dig efter en tur i SoMe-land;-)

 

Hav den skønneste dag <3

Kram fra Mette