fbpx

Forfatter: Mette

Hvorfor overholder du ikke de aftaler, som du laver med dig selv?

Hvorfor overholder du ikke de aftaler, som du laver med dig selv?

For hvis bare vi alle sammen gjorde det, som vi godt ved er bedst for os, så ville vi ikke være overvægtige, stressede, tvivle på os selv og alle de andre ting, der gør vores liv besværligt.

Hvad fortæller dine hofter og dit bækken dig?

Hvad fortæller dine hofter og dit bækken dig?

Som kvinde ved vi godt hvad hofter er 😉 Det er dem, der gerne skulle være tydeligt markeret, så tøjet hænger lidt pænere. Og hvis vores hofter er for store i forhold til diverse skønhedsidealer, hvis de ikke er markeret nok eller på anden måde […]

Hvad fortæller dine balder om dig?

Hvad fortæller dine balder om dig?

I går havde jeg en kvinde på briksen, som havde utroligt ømme balder. Det kom faktisk helt bag på hende, at hun havde så ondt lige der…


Det gør det for de fleste 😉 Vi skænker nemlig ikke vores balder ret mange tanker.

Jovist tænker vi over, om de er på vej sydover, om de er blevet mere flade med årene (det er de tit 😉 ) eller om de fyldt med appelsinhud.

Men det der virkelig betyder i forhold til vores balder, det tænker vi ikke over.


Først når vi ligger på briksen, og en venlig kropsterapeut stikker en spids albue ned i dem – SÅ kan vi mærke dem!


Det er faktisk ikke så underligt, at de er ømme.

Du kender garanteret til udtrykket ” at klemme balderne sammen”.

Når vi er presset og skal yde lidt ekstra, så klemmer vi balderne sammen. Psykisk, men så sandelig også fysisk. Det er det, der sætter sig som spændinger og gør at balderne kan blive så ømme.

Ej blot til pynt

Balderne indeholder nogle af kroppens største muskler. Når de her muskler bliver brugt, så forbrænder de en masse energi (psst – det betyder at hvis du gerne vil have gang i din forbrænding, så er det en god idé at få gang i de der balder 😉 ).

Men hvor mange af os sidder ikke ned det meste af dagen? Vi bruger ikke vores balder på den måde, som de er skabt til.

Til gengæld oplever vi en masse pres udefra. Vi skal tage os sammen. Vi skal være lidt hurtigere, lidt dygtigere, vi skal lige lidt mere.

Det kan give os en fornemmelse af, at hvis vi blot slapper en lille smule af, så falder vi helt fra hinanden. Det har vi jo ikke lyst til, og dermed klemmer vi balderne endnu mere sammen.

Hvad sker der hvis du slapper af?

Det spurgte jeg min klient om i går.

Hendes svar kom ret hurtigt.

“Så bliver jeg doven!”

Som om at doven er det værste man kan være.

Så jeg tillader mig at spørge: Hvad sker der, hvis du er doven? Hvad er det du frygter der sker, hvis du bliver doven?

Jeg tror så faktisk, at den her skønne kvinde har ret. Hvis hun slipper balderne og ikke hele tiden skal tage sig sammen, så bliver hun nok mere doven.

Men det skyldes udelukkende, at hun knokler mere end hun har godt af. Ingen af os vil nogensinde ligge på sofaen resten af livet og aldrig komme uden for en dør (hvis og såfremt at vi ikke er syge, har diagnoser mm.). Hvis du ellers er sund og rask, så vil du nok ligge der et par dage, men derefter vil din krop blive rastløs og bede dig om at komme op og lave noget.

Så ja, til at starte med vil du blive doven, men det skyldes, at du alt for længe har overhørt din krops signaler om, at den har brug for en pause.

Så hvad fortæller dine balder dig?

Er det på tide at stoppe op og mærke efter?

Er dine balder ømme, fordi du så længe har klemt dem sammen?

Få evt. din partner til at massere dine balder, så vil du få et fingerpeg om hvordan tilstanden er dernede.

Har du brug for professionel hjælp til at mærke dine balder, og til at få dem til give slip? Så book tid til en kropsterapi-session og lad mig hjælpe dig.

Du kan læse mere og booke tid lige her:

Bliv klar til 2019

Bliv klar til 2019

Jeg har lavet en flot e-bog til dig, der er klar til at gøre 2019 til dit bedste år nogensinde. Du modtager bogen i din mailboks, klar til at blive printet ud, så du kan udfylde og gemme den. Bogen indeholder alle de spørgsmål, der skal […]

Om jul, julestress og manglende julepynt

Om jul, julestress og manglende julepynt

I går den 20/12-18 kunne jeg konstatere, at jeg nok aldrig før har været så sent ude i forhold til at pynte op til jul 😉 For helt ærligt, hvilken mor har ikke sørget for et julepyntet hus den 20. december? Når folk har spurgt […]

Om at tilgive det liv man har levet

Om at tilgive det liv man har levet

Jeg er ret optaget af ord som fortrydelse, accept og tilgivelse i øjeblikket

Så jeg gik i gang med at skrive et blog-indlæg om lige præcis det emne.

Men som det ofte sker, når noget ikke føles helt rigtigt, som blev jeg ikke færdig.

Altså emnet var rigtigt, tankerne var rigtige og jeg ville virkelig gerne skrive det indlæg.

Så jeg prøvede, og blev heldigvis afbrudt…

Det gav mig nemlig tid til lige at tænke lidt mere over det.

Jeg slog et billede op på Instagram, hvor jeg spurgte ind til det, folk havde fortrudt igennem livet.

Og her til morgens slog det mig så, at det jo faktisk er heftige sager, det her med at fortryde noget inderligt.

Derfor kan jeg heller ikke skrive og udgive et indlæg, der er en løs snak over emnet.

Jeg vil være ærlig om det, jeg selv fortryder, for jeg ved inderst inde, at det er det, der skal frem nu.

Kun på den måde kan jeg få healet det område af mit liv.

 

 

Men det kræver mod at være så ærlig!

Og det er jo ofte mangel på mod, der afholder os fra at snakke 100% ærligt med menneskerne omkring os.

Det er mangel på mod, der skaber forskruede billeder af, hvordan man burde have det.

Det er mangel på mod, der er skyld i at vi går med store, uforløste knuder inden i.

For hvis vi turde at være modige, og fortælle om alle de gange, vi ikke lever op til vores egne, samfundets og mediernes krav om hvordan man er et godt menneske, en fantastisk mor og en hengivende kæreste, så tror jeg, at vi alle ville kunne trække vejret lidt lettere.

 

Så hvad er det med det der fortrydelse?

I øjeblikket ser jeg julekalenderen “Theo og den magiske Talisman” sammen med mine børn.

I det ene afsnit skulle de to hovedpersoner, Theo og Simone, møde deres største fortrydelser.

Faunen, der viste dem vejen, sagde blandt andet, at vi alle fortryder noget her i livet. Theo fulgte senere op med, at vi bliver nødt til at acceptere det, som vi fortryder.  Det tror jeg, at de begge har ret i.

Der er ikke nogen af os, der går igennem et helt liv, uden at vi gør eller ikke gør noget, som vi efterfølgende fortryder.

Det er også et tema, som jeg ofte møder hos mine klienter. At de fortryder, at de ikke gjorde eller sagde det ene, eller at de faktisk fik gjort eller sagt det andet.

 

Min egen fortrydelse

Når jeg tænker tilbage på den del af mit voksenliv, som jeg har levet de sidste 11,5 år, så er der især en ting, som jeg fortryder.

Nemlig måden jeg lod min frygt for andres dømmende blikke, blive styrende for hvordan jeg opdragede min ældste søn.

Han var ikke ret gammel første gang, han fik en time-out ude i entréen. Bare det at skrive det gør ondt i mit hjerte.

Men jeg ville for alt i verdenen ikke have, at nogle skulle synes, at han var uopdragen. Så han blev opdraget!

Når vi var nogen steder opførte han sig jo eksemplarisk… Mor var stolt af ham.

Når vi var alene hjemme, så var han ligesom alle andre små børn.

Selvfølgelig skal der prøves grænser af, og selvfølgelig skal der sættes grænser fra forældrenes side.

 

Men min måde at sætte grænser på var over grænsen!

Når jeg kom træt hjem fra arbejde. Når jeg var udmattet og havde ladet mine grænser overskride hele dagen. Når jeg var dødtræt af mig selv, og når jeg ikke anede hvad der egentlig gjorde mig glad her i livet…

Så lod jeg mine frustrationer gå ud over min søn.

Når han afprøvede mine grænser for hvor mange gange, man måtte hive CD’erne ud af skabet, hvad man måtte sige til de voksne eller hvor længe, man kunne være om at gøre som man blev bedt om, så blev jeg GAL!

Jeg har råbt af ham (virkelig, virkeligt højt) flere gange end jeg har tal på.

Jeg har taget ham i arm og ben og smidt han ind i sin seng.

Jeg har smækket med døre…

Jeg har ladet ham græde sig i søvn…

Jeg har ham føle sig alene og forkert…

 

At skrive det her kræver alt mit mod. Ikke fordi jeg er bange for din fordømmelse, men fordi jeg skal turde mærke hvad jeg egentlig har været skyld i. Jeg skal mærke hvordan jeg (mis)brugte min magt over et lille og uskyldigt barn. Mit eget lille og uskyldige barn. Ham jeg har ansvaret for at passe på og holde om når han er bange. I stedet var jeg i en periode den, som han blev bange for.

 

 

 

Der er altid en årsag

Ingen mennesker vågner om morgenen og tænker “I dag vil jeg råbe af mit barn. I dag vil jeg være en lorte-mor”!

Det gjorde jeg heller ALDRIG.

Tværtimod vågnede jeg ofte og tænkte “I dag skal være bedre end i går. I dag vil kysse, kramme og elske ham uanset hvad”.

Men fordi jeg ikke elskede mig, kunne jeg heller ikke elske ham nok. Vi kan nemlig ALDRIG elske andre højere end vi elsker os selv. Det kan måske godt føles sådan, men så er det ofte fordi kærligheden bliver forvekslet med for eksempel omsorg og beskytter-trang.

Fordi jeg ikke lyttede til den stemme inden i mig, der fortalte mig, at jeg ikke havde det godt, så blev jeg mere og mere frustreret.

Først den dag hvor jeg tillod mig selv at erkende, at jeg ikke havde det godt, begyndte tingene at ændre sig. Og da jeg opdagede, at det udelukkende var MIT ansvar, at få det godt igen, begyndte det virkeligt at rykke.

 

I dag ser verden helt anderledes ud

Heldigvis er det aldrig for sent at gøre tingene anderledes.

Og heldigvis er vores børn noget af det mest omstillingsparate, fleksible og ikke mindst tilgivende der findes.

I dag har jeg en søn (og en datter og endnu en søn) der stortrives, og det gør de kun fordi at jeg også stortrives.

Det betyder absolut ikke, at alt altid er fryd og gammen og at mine børn aldrig er uvenner eller helt på tværs.

Men det betyder at de bliver rummet med alle deres følelser.

I dag kan jeg nemlig sagtens være sammen med et barn, der er gal eller sur og stadig elske ham/hende med alt hvad de er.

Det kan jeg kun fordi, at jeg har lært også at elske mig selv med alt hvad jeg er.

Det vil sige også elske mig selv, når jeg er en sur kæ….,  der er træt og ikke har fået mad nok 😉  Ikke kun elske mig selv, når jeg er sød og opfører mig pænt.

 

Min rejse er ikke enestående

Tværtimod så ser jeg den igen og igen hos kvinder, der vælger at tage ansvaret for deres eget liv og lykke.

Når de vælger at se på dem selv med kærlige og medfølende øjne.

Når de ved, at de er værd at elske præcis som de er.

 

Det her sker ikke over natten

Og det sker i hvert fald ikke af sig selv.

Hvis du kan genkende dig selv bare en lille smule i det jeg har skrevet, så vil jeg opfordre dig til at lytte til det sted inden i dig, der hvisker.

Hvad hviskes der?

Hvad er det, som du ikke er helt tilfreds med?

Hvordan ville du ønske, at dit liv var?

Når du begynder at lytte til den der lille stemme inden i, så er du i gang med at blive bevidst. Med bevidsthed kommer muligheden for at tage ansvar.

 

Du fortjener et liv i kærlighed og overflod, og jeg VED at du kan skabe det. Gør det – for din og din families skyld.

 

Kærligst

Mette

 

PS:

Føler du dig alene og vil du gerne have hjælp til dine egen rejse? Så vil jeg anbefale dig at kigge nærmere her:

>>>> Hjælp til at skabe dit drømmeliv <<<<<

 

 

 

 

 

 

 

 

Et farvel til “Bedste vennen/veninden”

Et farvel til “Bedste vennen/veninden”

Børn kan være noget så stride ved hinanden. Men os der har en lille smule erfaring med voksenlivet, vi ved at det også gør sig gældende for voksne.  For hvorfor er det egentlig, at vores børn snakker som de gør, og siger de ting de […]

Om tilgivelse – for din egen skyld

Om tilgivelse – for din egen skyld

Der er et indlæg, der har boet i mig i noget tid efterhånden. Nemlig et indlæg om tilgivelse. Det er jo ofte sådan, at det der ligger os på sindet, det er noget, vi selv kæmper med eller har kæmpet med. Det er det samme […]

Advents-konkurrence

Advents-konkurrence

1. søndag i advent og det er blevet tid til en lille konkurrence🎅🎄
 
VIND 1X KROPSTERAPI ❤️
 
Jeg er allerede i gavehumør (måske fordi jeg var så heldig, at nissen havde husket mig i morges😉😂), så derfor skal en af jer da forkæles med 1x kropsterapi❤️
 
SÅDAN DELTAGER DU:
Få ind på Facebook og gør følgende:
 
– Du skal like opslaget OG siden (Bodycompassion v/Mette Juszczyk)
 
– Skriv en kommentar og fortæl mig, hvad du glæder dig mest til ved den kommende jul🎄🎅
 
– Du må meget gerne tagge et menneske du holder af, som du synes også skal have muligheden for at vinde❤️
 
– Jeg vil blive virkelig glad, hvis du har lyst til at dele opslaget❤️

 
Konkurrencen er ikke sponsoreret af eller har anden forbindelse til Facebook.
Præmien kan ikke ombyttes.
Præmien skal benyttes inden 28/2-19
 
Vinderen findes den 9/12-18👍🏼
Du kan læse mere om kropsterapi lige her:
Og du kan læse mere om mig her:
3 tiltag du selv kan gøre, hvis du er stresset

3 tiltag du selv kan gøre, hvis du er stresset

For et par dage siden skrev jeg lidt om stresshåndtering, og hvad du skal være opmærksom på i den henseende. Det indlæg kan du læse her  “Hjælp til stresshåndtering”   Men hvad kan du egentlig gøre selv?   Som jeg fortalte for et par dage […]


Modtag bogen "Genveje til succes i hverdagen"
Og skriv dig samtidig op til gratis viden, gode tilbud og nyheder sendt direkte til din mailboks.  
Dit privatliv er vigtigt! Derfor sælger eller videregiver jeg aldrig dine oplysninger.