Hvad fortæller dine balder om dig?

I går havde jeg en kvinde på briksen, som havde utroligt ømme balder. Det kom faktisk helt bag på hende, at hun havde så ondt lige der…


Det gør det for de fleste 😉 Vi skænker nemlig ikke vores balder ret mange tanker.

Jovist tænker vi over, om de er på vej sydover, om de er blevet mere flade med årene (det er de tit 😉 ) eller om de fyldt med appelsinhud.

Men det der virkelig betyder i forhold til vores balder, det tænker vi ikke over.


Først når vi ligger på briksen, og en venlig kropsterapeut stikker en spids albue ned i dem – SÅ kan vi mærke dem!


Det er faktisk ikke så underligt, at de er ømme.

Du kender garanteret til udtrykket ” at klemme balderne sammen”.

Når vi er presset og skal yde lidt ekstra, så klemmer vi balderne sammen. Psykisk, men så sandelig også fysisk. Det er det, der sætter sig som spændinger og gør at balderne kan blive så ømme.

Ej blot til pynt

Balderne indeholder nogle af kroppens største muskler. Når de her muskler bliver brugt, så forbrænder de en masse energi (psst – det betyder at hvis du gerne vil have gang i din forbrænding, så er det en god idé at få gang i de der balder 😉 ).

Men hvor mange af os sidder ikke ned det meste af dagen? Vi bruger ikke vores balder på den måde, som de er skabt til.

Til gengæld oplever vi en masse pres udefra. Vi skal tage os sammen. Vi skal være lidt hurtigere, lidt dygtigere, vi skal lige lidt mere.

Det kan give os en fornemmelse af, at hvis vi blot slapper en lille smule af, så falder vi helt fra hinanden. Det har vi jo ikke lyst til, og dermed klemmer vi balderne endnu mere sammen.

Hvad sker der hvis du slapper af?

Det spurgte jeg min klient om i går.

Hendes svar kom ret hurtigt.

“Så bliver jeg doven!”

Som om at doven er det værste man kan være.

Så jeg tillader mig at spørge: Hvad sker der, hvis du er doven? Hvad er det du frygter der sker, hvis du bliver doven?

Jeg tror så faktisk, at den her skønne kvinde har ret. Hvis hun slipper balderne og ikke hele tiden skal tage sig sammen, så bliver hun nok mere doven.

Men det skyldes udelukkende, at hun knokler mere end hun har godt af. Ingen af os vil nogensinde ligge på sofaen resten af livet og aldrig komme uden for en dør (hvis og såfremt at vi ikke er syge, har diagnoser mm.). Hvis du ellers er sund og rask, så vil du nok ligge der et par dage, men derefter vil din krop blive rastløs og bede dig om at komme op og lave noget.

Så ja, til at starte med vil du blive doven, men det skyldes, at du alt for længe har overhørt din krops signaler om, at den har brug for en pause.

Så hvad fortæller dine balder dig?

Er det på tide at stoppe op og mærke efter?

Er dine balder ømme, fordi du så længe har klemt dem sammen?

Få evt. din partner til at massere dine balder, så vil du få et fingerpeg om hvordan tilstanden er dernede.

Har du brug for professionel hjælp til at mærke dine balder, og til at få dem til give slip? Så book tid til en kropsterapi-session og lad mig hjælpe dig.

Du kan læse mere og booke tid lige her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.