Du skaber selv dit liv!

Forestil dig et øjeblik, at du sidder på plejehjemmet, og dine dage er ved at være talte. Prøv så at lukke øjnene og tænk tilbage på det liv, du har levet. Blev det til det liv, du drømte om? Brugte du tiden på det der havde betydning for dig?

Ingen kan fortælle dig, hvor lang tid du har igen. Du ved ikke om livet slutter i morgen, om et år eller om 50 år. Men en ting er sikkert, dagen i dag kommer aldrig igen. Derfor gælder det om at nyde det nu og her og skabe det liv, som du drømmer om.

Du er ikke alene

Kender du til tanker som  “Bare det snart var weekend?” “Nu er der kun 5 uger til næste ferie” “Når jeg bliver pensioneret, så skal jeg leve livet”? Hvis du kan nikke genkendende til disse eller lignende tanker, så er du skal du vide, at du ikke er alene.

Jeg har selv i en alder af kun 33 år, haft hede drømme om hvordan min pensionist-tilværelse skulle se ud. Jeg har haft 100% styr på hvor længe, der var til næste ferie. Jeg grædt massevis af tårer, fordi jeg ikke kunne rumme min hverdag.

Jeg vil gerne vise dig, at der er et alternativ. Du er ikke sat på denne skønne jord blot for at overleve. Du er ikke tjent med at slide og slæbe dig igennem hverdagen blot for at falde udmattet om på sofaen klokken 20.00.

Du er skabt til overskud

Du er skabt til at leve et liv med masser af overskud. Overskud til at gøre mere af det, der gør dig glad. Overskud til kærlighed i spandevis. Overskud til at være sammen med dine børn og din mand. Overskud til udleve dine drømme.

Hvis du er klar til at tage ansvar for DIT liv, så lover jeg dig, at du kan gøre lige præcis det, du drømmer om. Muligvis ikke alene men hvis du er klar til at række ud efter hjælp, vil jeg med glæde hjælpe dig med at skabe et liv værd at LEVE.

De kærligste hilsener

Mette Juszczyk

PS. Du kan altid fange mig på telefon 24 26 09 12 eller mailen: hello@bodycompassion.dk