Et farvel til “Bedste vennen/veninden”

Børn kan være noget så stride ved hinanden.

Men os der har en lille smule erfaring med voksenlivet, vi ved at det også gør sig gældende for voksne. 

For hvorfor er det egentlig, at vores børn snakker som de gør, og siger de ting de gør?

Det er jo fordi, at de har hørt dem fra os voksne. Måske ikke lige fra dig og mig, men så fra en kammerat, der har hørt det fra en voksen. 

“Så er du ikke min bedste ven mere”

Den besked fik min søn i går, da jeg hentede ham.

Det kom sig af noget med en Lego-skyder, som der var et andet barn, der gerne ville have fingrene i. 

Helt naturligt selvfølgelig, for min søn skulle jo hjem.

Og i sådan en børnehave gælder det om at holde sig til, hvis der er noget man gerne vil have. 

Min søn var ikke helt klar til at slippe Lego-skyderen, så han nægtede. 

Så var det, at han fik af vide, at så kunne han ikke være lille Børges (okay, Børge det er bare et dæknavn, ik’ ;-)) bedste ven mere. 

Lige præcis den sætning fik mig til at tænke på noget

For det her med “Bedste venner” eller “Bedste veninder”, det kan jeg om nogen nikke genkendende til. 

Det har vel altid været sådan, at man skulle have en bedste ven eller veninde.

Sådan har det i hvert fald været i de kredse, som jeg er kommet i. 

Og det bliver selvfølgelig givet videre til vores børn.

Jeg skal være den sidste til at hævde mig.

Jeg er også kommet til at spørge (især min datter, ush den svier lidt), hvem der var deres bedste ven/veninde. 

Hvis vi lige tager voksenbrillen på

Så er det dælme noget underligt noget, at rangliste sine venner på den måde. 

Hvorfor er det, at vi har behov for at sætte vores venner eller veninder i kassen, hvor nogle er bedre end andre? 

Som sagt skal jeg være den sidste til at sige noget

For jeg har altid kæmpet med det at have en bedste veninde. 

Jeg har haft mange gennem tiden.

Men de er allesammen uden undtagelse forsvundet igen. 

Så hvor meget var de så bedste veninder, kan man spørge sig selv? 

Måske er de forsvundet, fordi jeg har følt mig overset som “Bedste veninde”….

Fordi de pludselig fandt andre, som de åbenlyst fortalte mig, var deres nye “Bedste veninde”. 

Når man pludselig bliver skiftet ud på den måde, så gør det ondt. Og så kan venskaber gå i stykker. 

Hvis vi i stedet havde lært, at alle venskaber har værdi, og ingen er bedre end andre, så tror jeg faktisk, at flere af mine venskaber ville bestå i dag. 

Kunne man forestille sig?

At vi i stedet for at have “Bedste venner” og “Bedste veninder” lærte både vores børn og os selv, at venskaber fylder forskelligt på forskellige tidspunkter i vores liv. 

At i perioder bruger vi meget tid sammen med Ursula (igen er vi ude i noget med dæknavn ;-)), og i andre perioder bruger vi meget tid sammen med Magdalene. 

Vi kunne også med fordel lære, at vi har venner til forskellige formål.

Nogle er gode at snakke snakke om børn og børneopdragelse med, andre er fantastiske at drikke drinks med og andre igen kan vi dele vores passion for stramaj-syning med. 

Når vi kategoriserer nogle som “Bedste” 

Så siger vi samtidig, at der er andre, der ikke er lige så gode.

I bund og grund ville vi jo ikke finde os i det, hvis det blev sagt med lige præcis de ord. 

Men fordi det er pakket ind i en måde at snakke på, som vi altid har brugt, så lægger vi knap nok mærke til det. 

Jeg kender i hvert fald personligt følelsen af ikke at være den “Bedste” hos nogle.

Jeg har gennem flere perioder af mit liv oplevet, at de veninder jeg havde, allesammen havde en anden veninde, som de omtalte som deres “Bedste veninde”. 

På samme måde har jeg selv brugt udtrykket også i forbindelse med snak med andre veninder.

I dag skammer jeg mig over det

For jeg ved, at jeg har været med til puste til noget meget sårbart i det andet menneske, nemlig at hun ikke var den “Bedste”. 

Og det passer jo ikke. Vi er alle sammen de bedste, vi udfylder bare hver især forskellige funktioner på forskellige tidspunkter. 

Men det betyder ikke, at nogle er bedre end andre! 

Skal vi ikke blive bedre til at passe på hinanden og hinandens følelser?

Jeg synes det vil klæde os hver især, at huske på hvordan vi bruger sproget. For jeg er sikker på, at det ikke er vores intention, at gøre andre kede af det. 

Men fordi vi ureflekteret bruger talemåder, som vi er vokset op med, så kommer vi til det alligevel. 

Og eftersom at vi, der kan læse med på den her blog ikke går i børnehaven mere, må vi gå foran med det gode forbillede. 

Jeg synes at vi skal blive opmærksomme på at vi ikke kommer andre mennesker i kasser med labels som “God, bedre, Bedst”.

Om tilgivelse – for din egen skyld

Der er et indlæg, der har boet i mig i noget tid efterhånden. Nemlig et indlæg om tilgivelse.

Det er jo ofte sådan, at det der ligger os på sindet, det er noget, vi selv kæmper med eller har kæmpet med.

Det er det samme der gør sig gældende for det her indlæg.

Jeg har dog gået om det som katten om den varme grød.

For kan man skrive om noget, som man ikke selv er 100 meter-mester i endnu?

Jeg tror måske endda en generel udfordring, som jeg har i forhold til bloggen her.

At jeg tror at jeg skal have styr på det hele og skrive de “rigtige” indlæg, hvis jeg skal bibringe værdi til dig, kære læser.

Men det er jo min egen fortælling til mig selv, ikke et bevist faktum. Så nu vover jeg pelsen.

Og det kommer jeg også til at gøre mere i fremtiden.

Altså at skrive indlæg, der handler om det der sker i mit liv lige nu, også de ting, som jeg endnu ikke har den store forkromede løsning på.

Måske vi sammen kan finde den.

 

I dag skal handle om tilgivelse

Og det skal det fordi det var det, der kom til mig for noget tid siden.

Jeg har nogle mennesker i mit liv, som har gjort mig rigtig kede af det.

Mennesker som jeg har stolet på 110%, og som jeg har troet ville mig det bedste.

Men nogle gange sker der jo det, at vi bliver skuffet.

Der sker også tit det, at vi får en trang til at skyde skylden 100% over på det andet menneske.

For det gør ondt!

Det gør så ondt, når deres ord får lov til at komme ind under huden på os.

Jeg føler mig i den grad svigtet og forladt, og de følelser er bare ikke rare at være i.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det nogle følelser, som kan få lov til at fylde rigtig meget, fordi vi helst ikke vil føle dem.

 

Så det har jeg bøvlet med – rigtig længe efterhånden

Faktisk har det været følelser, der har domineret hele 2018, når jeg har tænkt på det her ene menneske.

Det andet menneske er først kommet til her inden for de sidste par måneder (egentligt sjovt som vi bliver ved med at blive mødt med de samme udfordringer, indtil vi har optaget den læring, der ligger i dem).

Faktisk har jeg haft det sådan, at når jeg åbnede Instagram eller Facebook, så gav det lige et stik i hjertet, når der tonede et billede frem fra det her menneske.

Og så blev jeg sur og irriteret! Min mand har måtte lægge meget ører til al min galde. Men i bund og grund handlede min galde jo ikke om det her menneske.

Det handlede om den følelse jeg havde inden i af at være blevet svigtet og forladt.

En følelse som jeg, hvis jeg ville, kunne hele hos mig selv.

Men man kan ikke hele noget som helst, hvis man bliver ved med at holde fast i tankerne om hvad den anden har gjort.

 

Derfor kom tilgivelse til mig

Endnu en gang faldt tanken på de her mennesker, som ikke er fysisk i mit liv mere, men som stadig fylder en hel del psykisk.

Og som om at Universet tænkte “Okay, hun fatter det ikke selv, jeg må åbenbart fortælle hende det direkte” slog det ned i mig – “TILGIVELSE”!!!

 

Hmm, hvad mon jeg skulle med det?

Efter lidt venden og drejen det rundt slog det mig, at det jo er det jeg skal.

Jeg skal tilgive de her mennesker. Ikke for deres skyld, men for min egen.

Jeg skal tilgive dem, for kun på den måde kan jeg sætte mig selv fri af følelserne af at være blevet svigtet og forladt.

Jeg skal tilgive dem, fordi hvis ikke jeg gør, så vil de komme til at fylde for meget negativt i mit liv. Og jeg vil ikke fylde negativitet ind i mit liv.

Jeg kan ikke ændre på hvad de har fortalt mig. Men jeg kan ændre på hvordan jeg agerer på det.

Det er mit ansvar hvor meget det får lov til at fylde.

Så for min egen skyld vælger jeg, at tilgive dem.

Det betyder ikke at jeg enig i deres opførelse eller behandling af mig. Det betyder heller ikke, at jeg vil finde mig i det igen.

Det betyder at jeg i mine tanker og i mit hjerte tilgiver dem.

 

Det ER svært

Selvfølgelig er det svært. Hvis det var let, så ville der jo ikke være uvenskab og fjendtlig her på jorden.

Familier opløses på grund af sårede følelser.

Venskaber går i stykker på den bekostning.

Mange mennesker er virkelig kede af det, fordi der er mennesker i deres liv, som har gjort dem ondt.

Alt dette ville ikke være tilfældet, hvis det var let at tilgive.

Men jeg tror inderligt på, at det er vores eget ansvar hvordan vi reagerer og hvor meget vi tillader det at fylde. Så for mit eget vedkommende vælger jeg nu at gå med tilgivelsen.

Der popper stadig negative tanker op.

Det giver stadig et lille stik i hjertet, som da jeg åbnede Instagram her til morgens, men det er okay.

Stikket er lidt mindre end i går, og endnu mindre end i sidste uge.

Når tankerne begynder at sværme, så husker jeg nu mig selv på, at jeg tilgiver! Ikke for deres skyld, men for min egen.

 

Det mest kærlige vi kan gøre for os selv er, at tilgive.

Både de andre, men også os selv.

Og ligesom med al anden form for selv-udvikling, så kræver det øvelse.

Øvelse kræver bevidsthed.

Jeg fik bevidstheden den anden dag.

Du får den nu.

Hvem skal du tilgive? Hvad skal du tilgive?

 

 

Husk at du altid kan følge med på Facebook, hvor jeg ofte inspirer til refleksion over alt det der sker i vores liv.

 

Jeg elsker frihed

For mig er frihed altafgørende!

Det lyder måske voldsomt, især i en verden hvor vi faktisk er meget lidt frie. Men jeg ved helt inderst inde, at hvis jeg får sat mig i situatoner, hvor jeg ikek føler frihed, så trives jeg ganske enkelt ikke. Jeg begynder ubevidst at sabotere det for mig selv. Jeg er oftere ked af det og jeg har også et par gange eller tre oplevet, at stressen stod og bankede ret så kraftigt på min dør. Så for mig er det vigtigt, at jeg skaber et liv med frihed. For mig er frihed, at jeg selv bestemmer.

Det betyder ikke, at jeg skal sælge alt og rejse rundt som normade ude i den store verden. Det betyder heller ikke, at jeg skal leve på en sten og ikke vide, om der er råd til næste husleje. For mig betyder det blot, at jeg selv bestemmer hvad jeg vil lave, hvornår og med hvem. Det betyder at jeg kan finde på at arbejde om aftenen og i weekenden, ligesom jeg kan finde på at holde fri mandag formiddag.

Det betyder at jeg har en del tid, hvor jeg er alene, for det er vigtigt for mig at kunne vælge til, hvornår jeg vil være sammen med andre mennesker. Jeg samler nemlig bedst energi når jeg er alene, så for mig er det den totale frihed og luksus, at være alene i løbet af hverdagene.

Vi ser ofte vores værdier, når de mangler

Når jeg møder mennesker rundt omkring, så elsker jeg at tale om livsværdier. Hvilke værdier er vigtige for dig? Hvilke værdier vil du for alt i verden ikke gå på kompromis med? Hvad bruger du din tid på? Hvordan stemmer det overens med dine værdier?

Vi kommer allesammen til fra tid til anden, at glemme hvad der er vigtig for os. Så får vi sagt ja til opgaver, ting, arrangementer, hvor vi egentligt burde have sagt nej. Det er der hvor vi kæmper os af sted, knokler for at få det til at lykkedes, og hvor alt, og alle der er har med det at gøre irriterer os. Vi sidder med følelse af vi gør det her, fordi det bør vi jo. Vi skal bare lige have det overstået, og derefter kan vi få lov til at trække vejret frit igen.

Når du er i den følelse, så kan du være sikker på, at du handler i uoverensstemmelse med dine værdier.

Vores livsværdier er vores vejviser

Jeg oplever tit, at når vi mennesker bliver helt skarpe på, hvad der er de vigtigste værdier i lige præcis vores liv, så får vi det nemmere. Vi ved hvad vi vil og ikke vil. Vi får det vi ønsker os, livet flasker sig ganske enkelt nemmere for os.

Du kan jo heller ikke køre af sted i din bil med GPS’en tændt og forvente at nå i mål, hvis du har glemt at indstille destinationen på GPS’en;-)

Du har typisk 3 til 7 værdier, som du gør klogt i at finde frem til.

Øvelse

Rigtig mange mennesker får aldrig sat sig ned, og defineret hvad der er vigtigt for dem. Det er dem, der altid er sådan lidt små-utilfredse. Det er dem der brokker sig over alle andre, og som ofte føler, at hvis bare X og Y skete, så ville jeg endelig blive glad. Men X og Y sker aldrig rigtigt, for så mangler der Z og W.

_________________

_________________

 

og lever du efter andres værdier, så bliver du aldrig rigtig glad.

For at finde dine værdier, vil jeg opfordre dig til at sætte dig med et stykke papir i fred og ro.

Start med at skrive ned hvad der er vigtigt for dig. Det kan for eksempel være: Nærvær, udvikling, eventyrlyst, tryghed, taknemmelighed, loyalitet, spiritualitet, sundhed, frihed, mod, samhørighed, intelligens, stilhed, tid alene, humor, glæde, kærlighed, succes, anerkendelse, ærlighed, sikkerhed, familie, beslutsomhed,  gavmildhed (find selv på flere;-)). Du kan garanteret allerede nu mærke, hvilke værdier der vækker genklang i dig.

Spørg dig selv, hvilke ønsker du har i livet lige nu. Måske drømmer du om en ny bil, et nyt hus, et nyt køkken, ny uddannelse? Spørg så dig selv, hvilke følelser som for eksempel den nye bil skal give dig. Måske er svaret: anerkendelse, glæde eller succes. Så er det den følelse som den nye bil vil give dig, der er din livsværdi.

Brug også din intuition. Livsværdier skal ikke tænkes men mærkes. Så når der er en værdi, der føles rigtig nede i kroppen (du kan garanteret, hvis du giver dig selv lov, mærke det i maven, hvis det er en værdi, der virkelig betyder noget for dig.

Du kan også tænke på en aktivitet, der giver dig energi. Det kan for eksempel være at læse en god bog. Prøv at forestil dig, at du gør den aktivitet lige nu. Hvilken følelse giver det dig? I eksemplet med bogen, kan det være at det giver dig en følelse af tid alene, kærlighed eller stilhed? Den følelse du får i den situation er også en af dine livsværdier.

Hvordan kan du integrere dine livsværdier?

Når nu du har fundet dine livsværdier, så er det tid til at kigge på, hvordan du kan integrere dem i dit hverdagsliv. Måske opdager du, at du allerede gør det, så ros og anerkend dig selv for det. Det kan også være, at du kan se, at du gang på gang går på kompromis med dine egne værdier.

_______________

En værdi der aldrig har kostet dig noget

Er ikke en værdi!

______________

 

Hvis vi vil leve et liv i overensstemmelse med vores værdier, så vil de også koste os noget fra tid til anden. Det kan være, at du skal til at sige mere fra. Det kan også være at du skal kigge dig om efter en ny arbejdsplads. Det kan være, at der er en veninde, der ikke skal have lov til at fylde så meget  i dit liv. Kun du ved hvad det er for dig. Men lov mig dog, at du øver dig i at lytte mere til dine værdier, de er din guide her i livet. Hvis du giver dem lov, vil de vise dig vejen til det bedste liv for dig.