fbpx

Hvorfor overholder du ikke de aftaler, som du laver med dig selv?

Jeg har fået et rigtig godt spørgsmål i min mailboks. Fra en kvinde, der er ret så frustreret over, at hun ikke overholder de aftaler, som hun laver med sig selv.

Det er faktisk et helt centralt og vigtigt emne, som hun bringer på banen her. I bund og grund er det jo derfor, at jeg har et arbejde 😉

For hvis bare vi alle sammen gjorde det, som vi godt ved er bedst for os, så ville vi ikke være overvægtige, stressede, tvivle på os selv og alle de andre ting, der gør vores liv besværligt.

Du ved jo godt, at det er bedst for dig, at leve sundt. Du ved godt, at der ikke indgår en hel plade Marabou hver aften i en sund livsstil.

Du ved også godt, at din krop har brug for bevægelse, hvis den skal holde sig frisk og sund.

Du ved da også godt, at du ikke skal finde dig i dårligt arbejdsmiljø, stress, lavt selvværd, tvivl og dårligt sexliv. Du ved det godt, og alligevel så finder du dig i det.

HVORFOR? Hvorfor gør vi ikke noget ved det?

Fordi at det kræver arbejde! Hårdt arbejde, og det koster os noget, som vi ikke er villige til at betale.

Man kan også sige det sådan, at det giver os noget positivt, at holde fast i de dårlige vaner. Selvom jeg ved, at rigtig mange af jer protesterer imod det, når jeg siger, at der ligger noget positivt gemt i det vi gør.

Men prøv lige at tænke tilbage til sidste gang, hvor du ville tabe dig (stort set alle kvinder har på et tidspunkt kæmpet imod deres vægt, så jeg satser på, at du kender til dette. Hvis ikke så tænk på sidste gang, hvor du ville ændre noget i dit liv, som ikke rigtig lykkedes for dig). .

For at have held med at tabe sig, så måtte du ændre dine vaner. Du blev nødt til at sige nej til mad, slik, kage og alt muligt andet, som du virkelig godt kan lide. Det er hårdt arbejde, hele tiden at være bevidst om hvad du vil sige nej til, og hvad du i stedet vil sige ja til.

Det er faktisk MEGA hårdt arbejde, og det kræver en stor del af din energi.

Hver evig eneste dag “udfordres” vi.

Vi udsættes for slik, chokolade og yndlingsisen, når vi står i kø i Rema. For kage, rundstykker og ferie-slik på jobbet.

Vi skal forholde os til at sige nej til chips og slik fredag aften, hvor vi plejer at hygge os foran fjerneren.

Faktisk udfordres vi måske hver aften, når vi lander på divaneseren, fordi vi jo plejer at have noget, vi kan spise og drikke, når vi sidder der.

Og så koster det os noget, at ville tabe os.

Udover al den energi som det koster, så koster det også andre steder. For eksempel så koster det i forhold til vores egen høflighed, når vi skal afslå kagen, som nogen har stået og bagt til os.

Eller som jeg læste et sted på Instagram her til morgen.

En kvinde der jo blev nødt til at spise to stykker højbelagt smørebrød, og dermed slippe sin kur, fordi hendes kollega jo havde købt smørrebrød til dem alle, da hun skulle holde ferie.

Den her kvinde ville ikke være bekendt at sige “Nej tak”, for det ville jo være uopdragent.

Og vi bryder os ikke om, hvis andre skal tænke, at vi er uopdragne/uhøflige/ikke gode mennesker.

Alt efter hvad vi har lært som børn, så holder vi ret fast i den måde, som vi har lært er den rigtige.

Hvad med det positive?

Hvordan kan der være noget positivt i at blive ved med at holde fast i de vaner, der gør dig tykkere og tykkere, tænker du måske.

Er det ikke bare noget “personlig udviklings pjat”, som vi siger fordi, at vi ikke ved hvordan vi ellers skal forklare det?

Sådan som jeg opfatter det her, så er det er, at vi holder fast i det vi kender, fordi vi trods alt ved hvad vi har, vi ved ikke hvad vi får.

Vores hjerne kæmper imod ændringer, da den ser det som en stor trussel. Det er en længere forklaring, som du må få en anden dag.

Men kort fortalt så vil vores hjerne hellere blive i noget der er dårligt for os, men som vi trods alt ved vi overlever, end at gå ind i en ændring. For en ændring kan gå mange veje, og hjernen er ikke helt overbevist om, at vi vil overleve det.

Og så er der også det positive i vores måde at gøre tingene på, i hvert fald fra en hjerne-perspektiv, at det er en metode vi har brugt mange år på forfine.

Hvis vi for eksempel har brugt chokolade til at trøste os selv. Når det hele bliver for meget, når vi er trætte, når vi føler os små og ikke gode nok, hvad skal vi så gøre, hvis vi vil skære ned på chokolade-forbruget?

Det er jo ikke rart at føle sig lille, ikke god nok, at være træt eller føle, at det hele er for meget. Hvis vi kan få den følelse til at gå væk, så gør vi det. Fordi vores hjerne ikke bryder sig om alle de såkaldte negative følelser.

Derfor har det en positiv effekt for os, at blive ved med at holde fast i det, der ikke nødvendigvis er det bedste for os.

Så hvad gør du så?

De fleste af os prøver med forskellige former for quick fixes. Hånden op hvis du har prøvet at gå på en eller anden “Tab 5 kg med blomkål”-kur. Eller en Nupo-diæt, gå til hypnose, coaching eller sågar til kropsterapi i håb om, at så gik det hele nok over af sig selv.

Men det gør det ikke!

Der er ikke noget der hjælper, hvis ikke du selv tager det lange, seje træk!

Er det ikke lidt dumt, at skrive at kropsterapi ikke hjælper, når nu det er en af de ting, som jeg tilbyder?

Det synes jeg faktisk ikke 😉

For med kropsterapi som med alt andet, så sker der kun varige ændringer, hvis du selv er villig til at gå vejen.

Vejen der skal gås er lang!

Og er der en ting, du skal tage med dig fra det her indlæg, så er det, at der kun er DIG til at gå den vej.

Hvis nogle lover dig, at du hvis du køber det her forløb, den her pille eller den her behandling og så bliver alt godt, så skal du vide, at de også lyver om andre ting.

Hvad du til gengæld kan gøre, er at søge hjælp og få nogle redskaber, som du kan bruge i DIT liv, på den måde der passer til DIG.

Jeg har om nogen efterspurgt quick fixes. Og har gang på gang slået mig selv i hovedet med, at jeg simpelthen ikke stod til at fixe.

Det kunne ikke være mere forkert! Jeg greb det bare helt forkert an.

Fordi mit ønske om at skabe varige ændringer kom fra lavt selvværd, usikkerhed og påvirkninger udefra.

Jeg har måtte sande, at min vej til et sundere liv startede inden i mig. Den startede med at lære, at elske mig selv, at være taknemmelig for alt hvad jeg allerede har, og så med at lære at forstå.

Jeg har lært at forstå, og her mener jeg forstå helt nede på celleplan, at der kun er MIG til at tage ansvar for MIG.

Jeg har taget ansvar for at lære at forstå, hvorfor jeg gør som jeg gør.

Og så har jeg opbygget en (Body)compassion med mig selv. Så den store hammer, jeg ellers har haft hængende over hovedet, hver gang jeg fejlede, den er lagt væk.

På nuværende tidspunkt har den rejse taget mig lidt over 4 år. Og jeg er stadig ikke i mål. Men endelig er jeg der, hvor jeg kan sige, at nu lever jeg et sundt liv, hvor jeg passer bedst muligt på mig selv og min krop.

Kiloerne er begyndt at slippe, og det føles ikke som en kamp. Det her er min nye livsstil. Den kommer til at give mig en sund og stærk krop, der samarbejder med mig.

Vil du også starte din rejse? Eller hjælpes videre?

Så tilbyder jeg lige nu et online-forløb, hvor vi tager fat i nogle af de basic emner for den udvikling, der fører dig sikkert mod en samarbejde med din krop.

At det er online betyder, at du kan være med uanset hvor i verdenen du befinder dig.

Det her forløb er til dig, der har prøvet din del af quick fixes, og nu er klar til at gøre noget andet.

Jeg vil elske at have dig med. Faktisk har jeg gjort det så billigt, at alle kan være med, fordi jeg har en mission om at hjælpe så mange som muligt. For mig er det vigtigste nemlig, at du får mulighed for at slippe kampen og træde fuldt og helt ind i dit stærke og klare lys. Der hvor du tager ansvar for dig. Der hvor du kan mærke den her indre ro og styrke, der hjælper dig til at skabe dit drømmeliv.

Tilmelder du dig inden 1/3-19 så sparer du endda 500 kroner og får altså 4 X online undervisning, et støttende fællesskab og worksheets til udprint, som du kan bruge igen og igen for KUN 495 kroner.

Uanset hvad du gør herfra, så lov mig, at du i det mindste husker din compassion for dig selv, og det du gør.

Det er ikke dig, der er noget galt med, når de ændringer du ønsker udebliver. Det er måden du griber det an på, den er gal med, men det kan du ændre…. Hvis du vil!

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at hive fat i mig på hello@bodycompassion.dk eller via telefon på 24 26 09 12

Hav en skøn dag!

De kærligste hilsner

Mette



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


Modtag bogen "Genveje til succes i hverdagen"
Og skriv dig samtidig op til gratis viden, gode tilbud og nyheder sendt direkte til din mailboks.  
Dit privatliv er vigtigt! Derfor sælger eller videregiver jeg aldrig dine oplysninger.