Efter storm kommer stilhed

Slået op d. af Mette

Nu er det sommer og sol, og vi kan næsten ikke huske, at det kan være anderledes. Men om bare 3-4 måneder vil de første efterårsstorme ramme vores lille land igen.

Jeg ELSKER de der efterårsstorme <3 Jeg elsker når det river og rusker i udenfor, og jeg fascineres af de stærke kræfter, der er på spil. Jeg elsker fornemmelsen af at blive blæst igennem, og ikke sjældent vil du finde mig ude ved vandet, når det rigtigt blæser. Jeg går gerne en tur i modvind ved havet, for at få den der fornemmelse af at være fuldstændig blæst igennem i kroppen.

 

Efter storm kommer stilhed

Lige så meget det larmer og rusker når vinden rigtig raser, lige så stille føles alt bagefter. For selvom stormen er skøn og voldsom og fuld af energi, så har vi og naturen også brug for, at det ikke varer ved forevigt. Vi har brug for at besigtige skaderne og reparere de tagsten og tagrender, der måske har lidt overlast. Vi får fjernet alle de gamle grene og blade, der ikke kunne holde til stormen. Vi ruster os til endnu en storm, så vi står stærkere næste gang.

Du har også brug for stilheden

Vi er ikke anderledes end naturen. Vi oplever også storme, hvor det hele rusker og ryster op i os. Det kan være storme af stress, arbejde og skrigende børn. Det kan være storme af sorg, frustrationer og vrede.  Men det kan også være storme af fester, fødselsdage, skønne projekter og vin på en hverdagsaften. Alt sammen ting der er fyldt med energi på den ene eller anden måde.

Til gengæld er vi ikke lige så gode som naturen til at lade stilheden sænke sig bagefter. Ofte befinder vi ofte midt i orkanens øje i uger, måneder og sågar år. Vi kan simpelthen ikke finde ud af at lade stilheden få plads. Men det er i stilheden, at vi bygger op. Det er der hvor vi kan se, hvilke tagrender der skal rettes op på. Det er i stilheden, at kroppen kan opbygge sine celler, så vi står stærkere næste gang vi møder en storm.

Glem stilheden og bliv syg

Jeg møder utroligt mange mennesker i min klinik, der på den ene eller anden måde er så overbelastet, at de ikke fungerer optimalt i deres liv. De har måske ondt i lænden eller skuldrene. Måske driller maven eller vejrtrækningen. De har svært ved at sove, fordi tankerne myldrer rundt. Deres hud slår ud, og de har ofte hovedpine om eftermiddagen. Alt sammen symptomer som man godt kan klare sig igennem hverdagen med. Som regel passer de nemlig stadig deres arbejde, børn og hjem. Men det er bare ikke særligt rart. Det føles i hvert fald ikke let og glædesfyldt.

Du må gerne…

Storme kan være livgivende og vigtige, men det er stilheden bagefter så sandelig også. Prøv næste gang du har været i en af dine storme, måske det allerede er i dag, at lægge mærke til hvad din krop har brug for bagefter. Læg mærke til om den er ekstra træt, er mere sulten, tørstig eller tung. Og husk så dig selv på, at det blot er din krops måde at sige “Hallo, der er lige nogle tagrender, der skal repareres, og nogle gamle, visne gren vi skal have flyttet, så vi kan bygge noget nyt og stærkere op”.

Nej det er ikke særligt nemt

Jeg ved det godt, du har ikke tid til stilheden. Du har så mange ting, du skal nå. Du har så mange krav, du skal sørge for at opfylde, og så er der jo også børnene, manden, jobbet, hjemmet og veninderne. Jeg ved det godt… for jeg har selv været der. Jeg ved godt, at det koster tid, hvis du begynder at lytte til kroppen og dens behov for stilhed. Det er ikke effektivt, og det vil kræve, at der er noget du siger nej til. Men spørgsmålet er om du i sidste ende, har råd til at lade være? Hvilken pris betaler du, når du konstant befinder dig i orkanens øje?

 

Hvad er det vi vil med det her liv?

Slået op d. af Mette

Når jeg ser et stjerneskud

så ønsker jeg mig altid et langt og lykkeligt liv. Men oftere og oftere er jeg begyndt at spørge mig selv, hvad er egentligt et langt og lykkeligt liv?

I weekenden var jeg til bisættelse hos et menneske, der har betydet utroligt meget for mig og den familie, jeg er blevet en del af. Efter denne dag var det tydeligt, at hendes liv havde haft stor betydning for mange. Folk kom fra nær og fjern for at give hende en sidste hilsen. Vi der var den nærmest familie, var sammen hele dagen, først i kirke, så til kaffe, og så sluttede vi dagen af med aftensmad, hygge, sang, grin og tårer. Den dag var fuldstændig som den skulle være. Så smuk, stærk og samlende, præcis som hun havde været, da hun levede.

Jeg er sikker på, at det her var afslutningen på et langt og lykkeligt liv

Men ingen af os kan kopiere det liv og så forvente, at det vil gøre os lykkelige. Vi er nødt til at finde vores egen vej, også selvom det til tider virker utroligt svært.

Jeg har i mange år, ikke haft nogen som helst idé om hvad et lykkeligt liv var for mig. Et langt liv det var jeg nogenlunde klar på. Nemlig at jeg bliver mindst 90 år gammel.

Men et lykkeligt liv? Det er jo i bund og grund noget jeg selv skaber, og dermed er det også så meget sværere. Det ville klart være det nemmeste, hvis man ønskede sig et langt og lykkeligt liv, og så sad der en et sted og vidste præcis, hvad der skulle til for at gøre mig lykkelig. Men når jeg ikke en gang selv ved det, hvordan skulle andre så vide det, uanset hvor altseende og guddommelige de end måtte være?

Mit (og dit) lykkelige liv starter lige her og lige nu

Vi behøver ikke at vente på næste stjerneskud, for at få det der lykkelige liv. Vi har selv rammerne, vi skal bare udfylde dem på en måde, der giver mening for os.

Jeg har nogle af de mest fantastiske rammerne, hvis jeg vælger at se sådan på det. Jeg har en rask og stærk krop, tre raske og dejlige børn, den mest fantastiske og støttende mand, en skøn familie og svigerfamilie og de bedste venner man kan tænke sig. I bund og grund er jeg sikker på, at det er det, der betyder noget, når jeg når til vejs ende.

Så er det ikke afgørende om jeg havde råd til store julegaver, fik 6 i spansk eller ikke kan bage vaniljekranse. Det afgørende er, at jeg har betydet noget for nogle mennesker og at jeg har behandlet dem og mig selv med kærlighed og respekt.

Et lykkeligt liv kan se ud på mange måder

Herfra kan et lykkeligt liv udforme sig på mange måder. Måske skal jeg være hjemmegående, arbejdstager eller selvstændig. Måske skal jeg noget i en periode og noget andet i en anden. Jeg tror ikke, vi skal være så bange for at prøve lidt af det hele af.

Vi skal ikke være bange for at lave fejl, for det er i vores fejl, at vi lærer en masse. Måske lærer vi hvad vi gerne vil, men lige så vigtigt så lærer vi oftest, hvad vi i hvert fald ikke vil og ikke har lyst til.

Hvis vi ikke har lavet fejl, har vi aldrig rigtig prøvet noget nyt!

 

 

 

 

 

Julehygge kræver rocker-meget overskud

Slået op d. af Mette

Ja undskyld mig, men det synes jeg altså…

Det er rigtig dejligt, at man kan købe sig til julesmåkager, juledekorationer og risengrød på pølse. Det er nemt og det er efterhånden også helt legitimt, at man vælger de lettere løsninger.

Men hvad nu hvis man hele tiden er bagud med at købe de der skide kalendergaver? Købe pebernødderne fra Karen Volf? Eller at man næsten ikke kan tage sig sammen til at sætte 4 lys i en adventstage? For selvom det burde være ret nemt at gå til, så er det min oplevelse, at det ikke gør følelsen af stress i december meget mindre.

 

Der er kun 24 dage

til at nå det hele. 24 dage til at nå at fremskaffe julehyggen, hvordan den ellers tager sig ud i ens familie. Og i de 24 dage er der stadig vasketøj, madpakker, rengøring, job og fritidsinteresser der skal passes.

Så er der nogle tjekkede mennesker, der har styr på kalendergaver, flæskesteg, pebernødder og juletøjet allerede inden første november. For man kan jo tale for, at det ikke kan komme bag på en, at det bliver jul igen i år. Men jo, det kan det faktisk, i hvert fald hvis man mig.  Jeg ved endnu ikke hvordan, men det lykkes hvert år for mig, at blive overrasket over at det allerede er jul igen;-)

Når man sænker kravene

så skal man være opmærksom på at det har en pris. Den pris har jeg betalt i mange år. Prisen var at jeg sad efter jul og ærgrede mig over, at vi ikke havde nået at hygge med julebagning, eller at jeg ikke havde givet børnene lov til at lave deres egne juledekorationer. Jeg manglede simpelthen følelsen af JUL. Og tanken om at der nu var et år til at det blev jul igen, det gjorde mig helt trist. Så selvom jeg ikke havde stresset over julen FØR juleaften, så gav det en følelse af at ville ønske tingene var anderledes EFTER jul. Giver det mening?;-)

I år er anderledes

og det har fået mig til at tænke over, hvad det er der er anderledes. Hvorfor kunne jeg pludselig overskue at lave juledekorationer med fire børn i går eftermiddags? Vi snakker ler, gran, tingeltangel over hele spisebordet. 4 børn i alderen 3 til 10 år der skulle have hjælp til hver deres juledekoration, og vi snakker om, at jeg også havde en ambition om lige at lave en adventsdekoration selv. Det gik supernemt og det var superhyggeligt. Fra at jeg gik ud i haven og samlede ind til dekorationerne, og til der var 100% ryddet op igen (hvilket heller ikke skete førhen, oprydningen kunne nemt tage dage, for ikke at sige uger…) gik der under 2 timer!

Nu kan det så undre mig, om jeg virkelig ikke har kunne finde 2 timer de andre år? Jo selvfølgelig havde jeg kunne det, hvis jeg havde haft overskuddet til det. Men jeg har netop ikke haft mulighed for, eller vidst hvordan jeg skulle, skaffe overskud. Så jeg har kørt på pumperne og budt ind med mindst mulig indsats.

 

I år har jeg overskuddet

fordi jeg for første gang i meget lang tid, har det helt-ind-i-knoglerne-fantastisk. Det giver energi til mere at følge sine drømme. Endnu en gang ser jeg, at når jeg arbejder med mit indre, så viser det sig i det ydre. I år har jeg LYST til at julehygge. Ikke fordi jeg skal, ikke fordi jeg pludselig kan følge en plan og i særdeleshed ikke fordi det er et krav. Men fordi jeg har LYST!

I år kommer høster jeg frugterne af det arbejde, jeg har lavet de sidste par år. Det har ikke været nemt at komme hertil, men det er det hele værd. Mine børn har fået en mor, der har lyst til at skabe nogle fantastiske juleminder sammen med dem, og det er altså ret stort.

Børn og kropsterapi

Slået op d. af Mette

Har børn glæde af kropsterapi (eller anden alternativ behandling) og hvor gamle skal de være. før at det eventuelt kan lade sig gøre? I går lavede jeg et opslag ovre på Facebook, hvor jeg tilbyder kropsterapi til børn.

Men til forskel fra voksne, så er det jo sjældent at børn ved hvad de efterlyser. Og som forældre er man meget påpasselig med hvad man udsætter sit barn for. Det kender vi vist allesammen.

Vores børn kommer ikke hjem en dag og siger “Hey mor, jeg har tænkt på at jeg godt kunne tænke mig, at få løsnet musklerne lidt op…” Eller “øh, jeg tror at jeg har nogle psykiske blokeringer, der giver mig ondt i maven”. Hvor vi voksne hurtigt tænker i løsninger, googler tingene og spørger andre til råds, så har vores børn ikke samme muligheder.

Så hvad siger de så?

Altså mine drenge (som er 10 og 3 år), de kommer og siger at de har ondt i maven. Vi kan allesammen få ondt i maven, hvis der er luft der sidder på tværs, eller vi har spist noget vi ikke kan tåle. Men lad os være helt ærlige, så tit sker det jo heller ikke, at vi spiser fordærvet eller giftig mad…;-)

Når man er 10 år er der meget, der kan give ondt i maven. Lektier, venner, forældre ikke forstår noget, fritidsinteresser og ikke mindst de forventninger man stiller til sig selv.

Når mine egne drenge har ondt i maven, har jeg efterhånden fundet ud af, hvad det drejer sig om. Hos den ældste er det fordi at han overbelastet. Det kan være at ugens program har været for hårdt pakket (eftersom han går til gymnastik 3 gange om ugen, og de dage kører hjemmefra kl. 7.30 og først er hjemme igen om aftenen kl. 18.00, så er der meget lidt tid til lektier, legeaftaler, besøg hos mormor mm., så hvis der lige pludselig skal ske noget udover det sædvanlige program, så vælter læsset). Det kan også være at der er noget i skolen der ikke fungerer, for eksempel noget nyt der skal læres, men som ikke lige sidder der i første forsøg. Han har utroligt høje krav til sig selv, og han har meget svært ved at lave fejl, så når det sker, kan han gruble over det i flere dage (men her skal vi lige huske på, at han ikke selv ved at det er det, der giver ondt i maven ;-)).

For hans lillebror er det noget helt andet, der giver ondt i maven. Eftersom han kun er 3 år gammel, så er der ikke de samme krav til ham i forhold til skole, fritidsinteresser mm, men til gengæld så har han andre behov end en på 10. Han får ondt i maven om morgenen når han er træt. Han får ondt i maven når han har været trodsig (3 års alderen -you know ;-)) for længe. Så betyder “Jeg har ondt i maven” – “Mor, fortæl mig, at du elsker mig”. Han har en utrolig god fornemmelse af sin krop, og han fører efterhånden selv mine hænder rundt på kroppen. Gang på gang undres jeg over hvor præcist vi lander på steder, hvor jeg ved at der er et afslappende punkt. Hvor jeg bruger min hjerne til at huske og vide hvor punkterne sidder, så kan han mærke det.

Hovedpine, mavepine og ondt i skulder/nakke

Vi møder ofte børn med ondt i kroppen, og lige så tit ved vi ikke hvad vi skal stille op, hvis vi ikke kan finde den fysiske årsag til det. Men bare fordi der ikke er en fysisk årsag til smerten betyder det ikke, at det ikke gør ondt.

Min den ældste led på et tidspunkt så meget af ondt i maven, at han ikke kunne andet end at ligge på sofaen om eftermiddagen. Vi tog ham selvfølgelig lægen, som sendte ham videre til børne-ambulatoriet. Efter adskillige undersøgelser, scanninger, prøver mm. blev man enig om at han ikke fejlede noget. Men barnet havde jo stadig ondt. På dette tidspunkt var jeg startet på uddannelsen som kropsterapeut, og jeg begyndte at give ham behandlinger. DET HJALP! Lige siden har han ikke nær så ofte haft ondt i maven, og når det sker kan vi nemmere gøre noget ved det. Det betyder ikke at han aldrig har ondt mere, for det har han. Men det betyder at der nu kan gå uger sågar måneder imellem, hvor det tidligere var 1 til 2 gange om ugen.

 

3 år og helt med på hvad kropsterapi er og hvad det kan <3

Hvor gamle skal man være til kropsterapi? Hvor gamle skal børn være for at have glæde af kropsterapi? Det er et spørgsmål jeg hører jævnligt, og ikke uden grund. For hvis du som voksen selv har prøvet en behandling hos mig, vil du vide, at det ikke er for tøsedrenge. Når det så er sagt, så vil jeg sige at børn er meget sejere end voksne på det punkt. For de mærker meget hurtigere at det gør dem godt. Og så er behandlingen også anderledes på børn. Jeg forsøger i alle mine behandlinger uanset om det er børn eller voksne, at lade intuitionen styrer trykkets fasthed, og hvor der skal trykkes. På børn bliver trykkene bare blidere og lettere.

Da kropsterapi også kan indeholde en del samtale, anbefaler jeg at børnene der kommer hos mig er minimum 5-6 år gamle. Når det så er sagt, så kan man jo godt lave nogle af trykkene på meget mindre børn. Så har dit børnehavebarn uro i kroppen, ondt i maven eller kommer måske ofte hjem med hovedpine, så lad os tage en snak om det. I det tilfælde vil min anbefaling være, at du som forælder er med i behandlingen, og lærer nogle af grebene. På den måde kan du selv give lidt behandling hver dag (måske bare 5-10 minutter om morgenen eller når man kommer udmattet hjem om eftermiddagen), og det vil helt sikkert skabe en masse gode stunder mellem dig og din lille tumling.

Jeg behandler ikke babyer, da jeg mener at det kræver en masse specialviden, og denne har jeg ikke (endnu, men hvem ved… måske en dag ;-)).

Hvis du ønsker at lade dit barn prøve kropsterapi, og opleve hvor dejligt det er at være i en rolig ro, så kan du booke en tid HER. Du må gerne notere at det er en børne-behandling. Ellers er du også meget velkommen til at ringe til mig på 24 26 09 12, så kan vi tage en snak om det.

Fredagslykke

Slået op d. af Mette Juszczyk

Det er freeeeedag, hvis der skulle være nogen, der ikke har opdaget det;-)

Inden længe er det weekend, og jeg glæder mig til at få samlet rødderne herhjemme, hygge med fredagsslik, hjemmelavet burgere og en god film i fjerneren. Det er dæleme længe siden, at vi sidst har haft tid til det.

Jeg elsker de fredage, hvor vi ikke har nogen planer. Det giver den skønneste start på weekenden.

Fredag er også en god dag lige at blive opmærksom på sig selv. Stille og roligt lukke ned for ugen på jobbet, og vende opmærksomheden mod hvad der gør en selv godt.

Hvad vil du gøre for dig selv i dag? Skal der motion til? Er det et langt, varmt bad med tid til cremer mm. bagefter? Er det at lave en lækker caffé latte og sætte dig i din yndlingsstol og læse lidt i en god bog? Er det et glas rødvin og manden i hånden, mens i går en lille tur rundt haven i solnedgangen og lytter til fuglenes aftensang?

Tit og ofte skal der ikke så meget til før, at det føles som den vildeste luksus, men det kræver, at du er nærværende omkring dit valg. Hvis du ikke er nærværende når du går der i haven eller står under bruseren, så opdager du nærmest ikke at du har brugt tiden på noget, der kunne have gjort dig godt.

Lad aftenen i aften være af den skønneste slags<3

Møs og kram fra Mette