I morgen bliver det bedre…

Slået op d. af Mette

Endnu en gang lå jeg i sengen, og kiggede op i loftet. Endnu en gang lå jeg og opgjorde dagen i tal.

3 – det antal måltider, jeg burde havde spist

5 – antallet af måltider, jeg reelt havde spist

4 – antallet af gange, jeg havde været i slikskabet

90 – antallet af minutter over min optimale sengetid

600 – antallet af gram, jeg vejede mere i dag end i går

0 – antallet af løbet kilometer

2 – antallet af nedsmeltninger over mine børn

-200 – antallet af procent jeg havde lyst til min mand

10.000 – antallet af negative tanker om mig selv

10 – antallet af procent, jeg troede på, at i morgen ville blive bedre

Nu skal man jo ikke være hverken psykolog eller ugebladsforfatter for at kunne gennemskue, at det her ikke var opskriften på et lykkeligt liv.

Men ikke desto mindre, så var det mit liv…

Og hver aften lovede jeg mig selv at i morgen, SÅ ville jeg tage mig sammen.

Så ville jeg droppe sukker, hvidt brød, kaffe og at skælde mine børn ud. Så ville jeg løbe mindst 5 kilometer i den friske luft, spis 600-900 gram grønsager og forføre min mand, inden jeg lagde mig til at sove senest klokken 22.00.

Næste dag blev sjældent bedre end den forrige!

For allerede inden klokken slog 8.00 havde jeg drukket dagens første kop koffein, skældt ungerne ud og snakket grimt til mit eget spejlbillede.

Ej, det passer faktisk ikke helt. For jeg undgik spejle. Jeg kunne sagtens se hvor grim og tyk jeg var, uden at kigge i noget spejl. Min indre snak var som en virkelig dårlig 90’er CD, der var gået i hak.

“Du kan da heller ikke noget”

“Hvorfor skal du være så tyk?”

“Kan du virkelig ikke en gang tage dig sammen og lade chokoladen ligge, svage læs?”

“Ja, du er da nok nødt til at tage noget make-up og pænt tøj på, hvis ikke folk skal afskye dig alt for meget!”

Og så kunne jeg jo lige så godt fortsætte

Jeg har efterfølgende opdaget, at mit syn på al ting var 100% præget af “Alt eller intet”-tankegangen. Alt var enten sort eller hvidt, godt eller dårligt, sundt eller usundt. Der fandtes simpelthen ikke en mellemvej.

Når man lever på den måde, så blev det bare rigtig svært at ændre noget.

For hvis INTET var, at jeg spiste 100% sundt, sov præcis klokken 22.00, ikke rørte kaffe og aldrig skældte mine børn ud, så var ALT jo, det fuldstændig modsatte.

Så når jeg havde startet dagen med at drikke en kop kaffe og skælde børnene ud over glemte aftaler, lektier, gymnastiktøj mm., så blev (den måske i andre øjne noget mystiske) konklusion, at jeg lige så godt kunne fortsætte med usund mad, en halv plade Marabou, mere kaffe og gå alt for sent i seng.

Er jeg mon helt alene?

Jeg kan godt blive helt nervøs, når jeg skriver det her. For hvad vil du ikke tænke om mig? Jeg er garanteret den eneste, der har levet så mærkeligt. Og jeg er nervøs for, at jeg måske slet ikke er kommet så langt. Tænk sig hvis det bare er noget, jeg bilder mig ind. Måske jeg faktisk er tyk og grim, men bare har fået bildt mig selv noget andet/nyt ind?

Kender du de tanker? Den ene side af mig, håber virkelig, at du ikke kender til det. Den anden og noget mere egoistiske side af mig håber, at du kender det, for så er jeg ikke helt alene.

Pludselig blev i morgen bedre

På et tidspunkt nåede jeg dertil, hvor det gjorde så ondt at leve mit liv, at jeg blev nødt til at gøre noget andet end jeg plejede. Og jeg fristes næsten til at skrive “And the rest is history” 😉

For i dag kan jeg ikke gå forbi et spejl, uden at blinke til mig selv og sige “Hvad så der, din smækre-lækre tøs? Hvor ser du dejlig ud!”. Jeg lytter til hvad min krop har brug for, og ikke mindst har jeg fundet ud af, at der findes en måde at leve på, der IKKE er “Alt eller Intet”.

I dag lever jeg efter mottoet “Både Og”. Jeg kan sagtens både spise chokolade og grønsager. Jeg kan skælde ud og sige undskyld. Jeg har fundet ud af, at hvis jeg accepterer den jeg (også) er, så bliver der mere plads og ro inden i mig. Jeg dur ikke til Alt eller Intet, som jeg i så mange år prøvede at leve efter.

I dag er der kontant afregning hvis jeg forsøger med Alt eller Intet. For eksempel hvis jeg falder i et gammelt mønster, der fortæller mig, at NU skal det være slut med chokolade. Så snart jeg har tænkt tanken, at nu må jeg ikke spise chokolade mere, så vågner min indre 2-årige pige, der bedste trodsalder vis gør det præcis modsatte.

Det har hun jo nok altid gjort, jeg har bare ikke været bevidst om hende før. Nu kan jeg fysisk mærke hende. Hvordan hun reagerer, stamper i gulvet og insisterer på at få sin vilje.

Men som med mine børn, så kommer jeg længst med kærlighed. Det er faktisk den eneste måde, jeg kan få hende til at være stille på. Ved at fortælle hende (mig selv), at hun er elsket, og at hun også har ret til at være her. Jeg lover hende, at chokolade selvfølgelig ikke bliver forbudt, at hun gerne må nyde det, hvis blot hun vil huske at mærke efter.

Både Og – hele vejen rundt

Jeg tror på, at vi skal turde at være med Både Og i alt, hvad vi gør. Det er ikke nemt at tillade, når man har været vant til Alt eller Intet. Så man skal turde at starte i det små.

Og så kan man da lige så godt starte der, hvor det er nemt for en, og så stille og roligt udvide det til hele livet. Måske er det chokoladen, du skal kigge på? Måske er det spejlbilledet? Måske er det forholdet til dine børn, mand, svigermor eller chef? Måske er det dine sengetider?

Jeg ved godt at det her er en stor sammenblanding af mange forskellige aspekter af livet. Men er det ikke sådan livet er? Vi kan ikke isolere de forskellige dele af vores liv. Vi kan ikke være mega seje og glade i vores privatliv, hvis jobbet sejler. Og modsat. Vi kan ikke få en sund krop uden at kigge på vores sengetider og forholdet til vores mand. Vi kan ikke få et naturligt forhold til sukker/chokolade, hvis ikke vi er villige til at deale med vores følelser.

Vi hænger sammen på tusindvis af måder, og det er det jeg mener med Både Og.

Vi skal skabe balance i de her mange sammenhænge, for kun sådan kan vi skabe os et liv, der er rart at leve!

3 tiltag du selv kan gøre, hvis du er stresset

Slået op d. af Mette

For et par dage siden skrev jeg lidt om stresshåndtering, og hvad du skal være opmærksom på i den henseende. Det indlæg kan du læse her  “Hjælp til stresshåndtering”

 

Men hvad kan du egentlig gøre selv?

 

Som jeg fortalte for et par dage siden, så er noget af det vigtigste i forbindelse med stresshåndtering, at du får kroppen med. Du skal være opmærksom på, at du får brændt dine stresshormoner af, så de ikke ophobes i kroppen.

Hvis du får hjælp af en professionel i forbindelse med din stress, det kan for eksempel være en stresscoach, en psykolog, en kropsterapeut eller anden, så vil du blive bedt om at gøre et stykke arbejde derhjemme. Du vil blive bedt om at yde en indsats i det daglige, for på den måde at ændre den stressede tilstand, som du er i.  Du kan nemlig ikke nøjes med at dukke op en gang hver anden uge, lytte til de gode råd og så ellers ikke foretage dig andet 😉 Surt show, I know, men hvis du virkelig vil ændre din tilstand, bliver du nødt til at gøre noget anderledes.

 

3 tiltag du selv kan gøre, hvis du er stresset

 

I dag vil jeg dele 3 tiltag med dig, som er dem de fleste får med sig, når de går fra enten en stresscoaching eller kropsterapi hos mig.

 

1 – Sørg for motion hver dag

For at brænde stresshormonerne af er motion vigtigt. Hvad der også er vigtigt er, at det ikke drejer som hård motion. Det handler altså ikke om at du løber 5 km hver dag eller styrketræner hårdt i centret.

Tværtimod så skal du ikke motionere hårdere end at du kan føre en helt almindelig samtale undervejs. Det vil sige at du går eller cykler en tur i helt almindeligt, roligt tempo.

Giv din krop 30 minutters motion om dagen. Og allerhelst ude i den fri natur, da naturen virker afstressende.

Har du svært ved at prioritere 30 minutter om dagen? Så start med mindre 😉 20 minutter er bedre end 10 minutter, og 10 minutter er bedre end ingenting.

Er det helt umuligt for dig at komme af sted? Så tag blot sko og jakke på og stil dig ud på fortovet. Det er helt okay. I morgen gør du det samme, og dagen efter igen. Måske en dag det lykkes dig at gå i bare 5 minutter. Det er alt sammen små skridt i den rigtige retning, og det er det der betyder noget på den lange bane.

 

 

2 – Lyt til en guidet meditation

Det der med at meditere, det kan være rigtig svært hvis man aldrig har prøvet det før. Heldigvis er der masser hjælp at hente og ofte helt gratis. Når du mediterer mærker du din krop. Og ved hjælp af en guidet meditation kan du simpelthen påvirke din krop positivt.

Som stresscoach anbefaler jeg altid, at du hver dag lytter til en guidet meditation der hedder “stress af” som du kan finde som app. Det er Bjarne Toftegaard der står bag appen. Første del som tager 17 minutter er gratis. Den er opbygget sådan, at den påvirker dig på 3 forskellige niveauer. Brug den for eksempel hver eftermiddag efter arbejde. Du kan jo eventuelt sidde i bilen og lytte til den, inden du henter børn. Sværere behøver det ikke at være.

 

 

3 – Prioriter din søvn

Når din krop er stresset, så er den på overarbejde. Derfor kræver den søvn for at kunne restituere. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer at sove godt og nok. Det gør du bedst ved (i hvert fald for en periode) at have en fast sengetid. Vidste du for eksempel, at hvis du en aften kommer en time senere i seng end normalt, så har du næste dag, hvad er svarer til en times jetlag. Det tager i øvrigt din krop 24 timer, at komme sig over den times jetlag.

Men det kan være svært at sove, når man er stresset. Derfor vil jeg råde dig til, at være ret bevidst om hvordan du forbereder dig op til din søvn.

  • Har du svært ved at falde i søvn på grund af tanker, så sæt dig og skriv alle dine tanker ned lige inden du går i seng
  • Sluk for alle skærme (TV, PC, tablet, telefon) en time før du skal sove
  • Stop med at drikke kaffe inden kl. 15.00 om eftermiddagen
  • Sørg for at dit soveværelse er luftet godt ud og der er rart at være

Hvis du alligevel ikke kan sove, så kan du prøve at forestille dig en hvid tavle for dit indre. Skriv nu i tankerne tallet 100. dernæst forestiller du dig, at du hvisker tallet ud og i stedet skriver 99. Sådan fortsætter du dernedad. Alternativt kan du tænke tilbage på en rigtig god oplevelse du har haft.

 

 

 

Stress er en tilstand – du har et ansvar for at komme ud af den igen

Det kan selvfølgelig lyde meget omstændigt med de her tiltag. De kræver jo noget af dig, og det sidste du har brug for, hvis du er stresset er endnu flere opgaver. Jeg vil dog alligevel opfordre dig til at prøve det af. For det er dit ansvar at der bliver taget hånd om din stress. Det er dig og kun dig, der kan ændre på tilstanden inden i dig.

Vil du vide mere om hvordan jeg kan hjælpe dig i forhold til din stress? Så læs mere om Kropsterapi og stresscoaching herunder:

 

>>>> Kropsterapi <<<<<

>>>>> Stresscoaching <<<<< 

Disse tiltag er til dig, der er lettere stresset og har brug for at gøre noget selv. Oplever du alvorlige symptomer på stress, skal du kontakte din læge og evt. have professionel hjælp.

 

 

Nå, hvad laver du så til dagligt?

Slået op d. af Mette

Når jeg møder nye mennesker, så er det ret typisk, at jeg enter spørger dem, eller de spørger mig “Nå, hvad laver du så til dagligt?”. I det spørgsmål ligger underforstået “Hvad arbejder du med?”. Vi mener jo ikke “laver du mad til din familie?” eller “sørger du altid for at hente og bringe børn til fritidsaktiviteter?” eller nogle af de tusind andre ting, der står på den daglige to-do-liste.

Nej, vi vil gerne vide hvad folk arbejder med! Og hold nu op, hvor kan der ligge mange følelser i lige præcis det spørgsmål. Jeg har selv oplevet både at blive vildt engageret, men også vildt frustreret.

For nogle dage er man rigtig stolt af det arbejde, man laver og vil gerne fortælle om det. Andre dage er man så presset, at man mest af alt har lyst til aldrig at møde op på jobbet igen.

Og så er der de perioder af livet, hvor man måske ikke lige har kontakten til et job. Det kan der være rigtig mange grunde til. Måske er man blevet fyret eller har sagt op. Måske er man sygemeldt og kæmper for at finde fodfæstet igen. Eller man er ved at skifte retning i sit liv.

 

Min egen fortælling

For lidt over 2 år siden sagde jeg mit job som folkeskolelærer op. Det var en beslutning, som jeg helt inderste inde vidste var den rigtige.

Men jeg vidste ikke rigtig, hvad der skulle ske derefter. Jovist var jeg i gang med at blive certificeret coach. Men lad os være ærlige et øjeblik 😉 Rigtig mange mennesker har efterhånden en eller anden form for coaching med i baggagen. Så når jeg sagde, at jeg var ved at uddanne mig til coach, så blev jeg mødt af “Nå okay, ja jeg har jo også selv været på et aftenkursus i coaching. Det er såmænd fint nok, men altså det kan man jo ikke leve af”.

Fordi jeg ikke selv vidste, hvad jeg ville bruge den der coach-uddannelse til, så endte jeg som regel med (ubevidst) at give dem ret.

Kald dig nu bare skolelærer

Jeg husker tydeligt en efterårsdag et par måneder efter, at jeg var stoppet i mit lærerjob.

Jeg var med min veninde ude at bade. Vi var ved at “træne os op” til at blive vinterbadere. Så der stod vi ude på badebroen sammen med en flok halvnøgne mennesker. En af damerne kendte jeg fra tidligere. Hun har passet mig som barn, og hun vidste, at jeg havde været skolelærer, men også at jeg havde sagt op for at blive selvstændig.

En af de andre vinterbadere spurgte mig “Nå, hvad laver du så til dagligt?” og jeg blev lidt grebet af panik, for nu skulle jeg jo fortælle, at jeg var selvstændig coach og kropsterapeut (i hvert fald i gang med uddannelsen ;-)). Jeg var åbenbart noget rodet i min forklaring, og damen der kender mig bryder ind og siger “Mette, sig du er skolelærer, det er da meget nemmere”. LIGE der vidste jeg, at jeg skulle se at finde ud af, hvad jeg skulle svare på det spørgsmål, når jeg fremover blev spurgt.

For nej, jeg var ikke skolelærer mere. Den titel passede ganske enkelt ikke til mig længere. Jeg havde truffet det modige valg, at jeg ikke længere ville være skolelærer. Alt i mig strittede, da hun foreslog, at jeg bare kunne blive ved med at kalde mig skolelærer, fordi det var det nemmeste. Jeg havde ikke valgt at sige mit faste og trygge job op, fordi det var nemt. Når jeg ikke med sikkerhed i stemmen sige kunne sige, hvad jeg så arbejdede med, så blev det meget tydeligt for mig, at jeg ikke anede, hvad jeg ville med mit liv.

For det er jo i bund og grund det vi siger med vores job-titel. Vi fortæller hvad der interesserer os. Vi viser, hvad vi vælger at bruge vores tid på. Og uanset om vi vil det ej, så bliver vi sat ned i nogle kasser og ind på en social rangstige, når vi nævner hvilket job vi har.

Vores job siger en hel del om os

Rigtig meget af vores identitet som voksen ligger i vores job-titel. Derfor er der heller ikke noget at sige til, at det bliver dobbelt op på svært, når vi af en eller anden grund ikke har et arbejde, eller ikke kan arbejde.

Men det er okay at tingene ind imellem er svært! For det er i den proces, at vi lærer så ufatteligt meget om os selv, og om hvad vi vil med det her liv. Ja, det betyder måske perioder, hvor du ikke har et entydigt svar på HVAD du laver. Men det er faktisk også meget sjovere at finde ud af HVEM du er. Hvem ønsker du at være, når du er sammen med dine børn? Hvem vil du gerne være som kone, veninde og karrierekvinde? Hvem er det, du gerne vil møde, når du kigger dig selv i spejlet?

Når du har fundet du af det, så bliver det så meget nemmere at svare på HVAD du laver eller vil lave.

I dag ved jeg HVEM jeg er, når jeg ikke længere er skolelærer, og henover de seneste par måneder er jeg også blevet helt skarp på HVAD jeg laver. Men læg lige mærke til, at det altså er over to år siden, at jeg sagde mit job som skolelærer op. De år har jeg brugt på at lære HVEM jeg er!

I dag kan jeg med stolthed i stemmen sige at “Jeg er selvstændig kropsterapeut, coach og foredragsholder og jeg beskæftiger mig med livsdesign!”

 

Hvordan trives du med den job-titel du har i dag? Hvis du skulle være noget andet, hvad ville du så være? Hvem er du udover den job-titel du har? Er du der i livet hvor du gerne vil være?

Knus og kram fra

Mette

PS: Hvis du gerne vil finde ind til kernen af hvem du er og lære, hvordan du kan leve et liv, der er meningsfyldt og skønt for dig, så kom med på forløbet “VærDig- 4 aftener med fokus på…”. Jeg lover dig fuld valuta for pengene, og når forløbet er slut, vil du også med stolthed i stemmen kunne sige “Jeg er xxx og jeg beskæftiger mig med xxx”.

Du har ansvaret for at skabe det liv, der passer til dig. Start heller i dag end i morgen, for du ved ikke hvor lang tid du har at gøre godt med.

 

 

 

 

P

Jeg elsker frihed

Slået op d. af Mette

For mig er frihed altafgørende!

Det lyder måske voldsomt, især i en verden hvor vi faktisk er meget lidt frie. Men jeg ved helt inderst inde, at hvis jeg får sat mig i situatoner, hvor jeg ikek føler frihed, så trives jeg ganske enkelt ikke. Jeg begynder ubevidst at sabotere det for mig selv. Jeg er oftere ked af det og jeg har også et par gange eller tre oplevet, at stressen stod og bankede ret så kraftigt på min dør. Så for mig er det vigtigt, at jeg skaber et liv med frihed. For mig er frihed, at jeg selv bestemmer.

Det betyder ikke, at jeg skal sælge alt og rejse rundt som normade ude i den store verden. Det betyder heller ikke, at jeg skal leve på en sten og ikke vide, om der er råd til næste husleje. For mig betyder det blot, at jeg selv bestemmer hvad jeg vil lave, hvornår og med hvem. Det betyder at jeg kan finde på at arbejde om aftenen og i weekenden, ligesom jeg kan finde på at holde fri mandag formiddag.

Det betyder at jeg har en del tid, hvor jeg er alene, for det er vigtigt for mig at kunne vælge til, hvornår jeg vil være sammen med andre mennesker. Jeg samler nemlig bedst energi når jeg er alene, så for mig er det den totale frihed og luksus, at være alene i løbet af hverdagene.

Vi ser ofte vores værdier, når de mangler

Når jeg møder mennesker rundt omkring, så elsker jeg at tale om livsværdier. Hvilke værdier er vigtige for dig? Hvilke værdier vil du for alt i verden ikke gå på kompromis med? Hvad bruger du din tid på? Hvordan stemmer det overens med dine værdier?

Vi kommer allesammen til fra tid til anden, at glemme hvad der er vigtig for os. Så får vi sagt ja til opgaver, ting, arrangementer, hvor vi egentligt burde have sagt nej. Det er der hvor vi kæmper os af sted, knokler for at få det til at lykkedes, og hvor alt, og alle der er har med det at gøre irriterer os. Vi sidder med følelse af vi gør det her, fordi det bør vi jo. Vi skal bare lige have det overstået, og derefter kan vi få lov til at trække vejret frit igen.

Når du er i den følelse, så kan du være sikker på, at du handler i uoverensstemmelse med dine værdier.

Vores livsværdier er vores vejviser

Jeg oplever tit, at når vi mennesker bliver helt skarpe på, hvad der er de vigtigste værdier i lige præcis vores liv, så får vi det nemmere. Vi ved hvad vi vil og ikke vil. Vi får det vi ønsker os, livet flasker sig ganske enkelt nemmere for os.

Du kan jo heller ikke køre af sted i din bil med GPS’en tændt og forvente at nå i mål, hvis du har glemt at indstille destinationen på GPS’en;-)

Du har typisk 3 til 7 værdier, som du gør klogt i at finde frem til.

Øvelse

Rigtig mange mennesker får aldrig sat sig ned, og defineret hvad der er vigtigt for dem. Det er dem, der altid er sådan lidt små-utilfredse. Det er dem der brokker sig over alle andre, og som ofte føler, at hvis bare X og Y skete, så ville jeg endelig blive glad. Men X og Y sker aldrig rigtigt, for så mangler der Z og W.

_________________

_________________

 

og lever du efter andres værdier, så bliver du aldrig rigtig glad.

For at finde dine værdier, vil jeg opfordre dig til at sætte dig med et stykke papir i fred og ro.

Start med at skrive ned hvad der er vigtigt for dig. Det kan for eksempel være: Nærvær, udvikling, eventyrlyst, tryghed, taknemmelighed, loyalitet, spiritualitet, sundhed, frihed, mod, samhørighed, intelligens, stilhed, tid alene, humor, glæde, kærlighed, succes, anerkendelse, ærlighed, sikkerhed, familie, beslutsomhed,  gavmildhed (find selv på flere;-)). Du kan garanteret allerede nu mærke, hvilke værdier der vækker genklang i dig.

Spørg dig selv, hvilke ønsker du har i livet lige nu. Måske drømmer du om en ny bil, et nyt hus, et nyt køkken, ny uddannelse? Spørg så dig selv, hvilke følelser som for eksempel den nye bil skal give dig. Måske er svaret: anerkendelse, glæde eller succes. Så er det den følelse som den nye bil vil give dig, der er din livsværdi.

Brug også din intuition. Livsværdier skal ikke tænkes men mærkes. Så når der er en værdi, der føles rigtig nede i kroppen (du kan garanteret, hvis du giver dig selv lov, mærke det i maven, hvis det er en værdi, der virkelig betyder noget for dig.

Du kan også tænke på en aktivitet, der giver dig energi. Det kan for eksempel være at læse en god bog. Prøv at forestil dig, at du gør den aktivitet lige nu. Hvilken følelse giver det dig? I eksemplet med bogen, kan det være at det giver dig en følelse af tid alene, kærlighed eller stilhed? Den følelse du får i den situation er også en af dine livsværdier.

Hvordan kan du integrere dine livsværdier?

Når nu du har fundet dine livsværdier, så er det tid til at kigge på, hvordan du kan integrere dem i dit hverdagsliv. Måske opdager du, at du allerede gør det, så ros og anerkend dig selv for det. Det kan også være, at du kan se, at du gang på gang går på kompromis med dine egne værdier.

_______________

En værdi der aldrig har kostet dig noget

Er ikke en værdi!

______________

 

Hvis vi vil leve et liv i overensstemmelse med vores værdier, så vil de også koste os noget fra tid til anden. Det kan være, at du skal til at sige mere fra. Det kan også være at du skal kigge dig om efter en ny arbejdsplads. Det kan være, at der er en veninde, der ikke skal have lov til at fylde så meget  i dit liv. Kun du ved hvad det er for dig. Men lov mig dog, at du øver dig i at lytte mere til dine værdier, de er din guide her i livet. Hvis du giver dem lov, vil de vise dig vejen til det bedste liv for dig.