Kontrol og kontroltab

Slået op d. af Mette

Hvordan har du det med kontrol?

Det er nok det tema, jeg møder allermest i mine behandlinger. Det her med at have kontrol.

Kontrollen ligger ofte nedenunder alt det andet.Og langt de fleste er fuldt ud bevidste om, at de har “noget” med kontrol.

Så hvad er det der med kontrol? Hvorfor frygter vi at tabe den? OG hvor sidder den i kroppen?

Hvad er der med den der kontrol?

Kontrol kan være en ganske god idé 😉 Tænk bare hvis du ikke havde kontrol over din ring-muskel… det ville blive lidt noget gris 😉

Men mange af os har taget kontrollen til et noget højere niveau.

Vi forsøger at have kontrol over storset alt hvad vi omgiver os med. Det er alt lige fra at børnene ikke blander en pink trøje med røde bukser og lilla sokker, til hvor mange/få kalorier vi spiser, til hvordan andre skal opføre sig.

Noget af det kan vi sagtens kontrollere, men noget af det er også uden for vores kontrol. Uanset hvad så kommer vi hurtigt på overarbejde, når vi skal kontrollere alt omkring os.

Når vi hele tiden skal have kontrol, så kræver det nemlig meget energi af os, og ind imellem oplever vi så, at vi ikke har mere at give af.

Når det sker, er det at vi pludselig finder os selv i gang med at inhalere en plade Marabou.

Eller vi råber af børnene, manden og hund. For de kan vel nok fatte, at du ikke kan blive ved med at sørge for, at de ser pæne ud i tøjet, har matchende sokker og altid husker at rydde op efter dem selv!

Hvor kommer kontrollen fra?

Kontrol er en måde at overleve på. Hvis vi bliver udsat for fare (og her er det fare “ur-instikt-wise” vi taler om, som fx. når noget forandrer sig, eller vi er bange for at blive smidt ud af flokken), gør vi alt hvad vi kan for at få kontrol over situationen.

Jo mere man igennem barndommen oplever, at det er utrygt at være den man er, jo mere søger man kontrollen.

Kontrollen bliver vigtig, for på den måde kan man hele tiden sørge for at rette ind, så “de voksne” (ens forældre eller andre primære omsorgspersoner) synes man er dygtig, og dermed bliver man ikke “ædt af en sabeltiger”.

Selvom du er vokset op i en lykkelig kernefamilie kan du sagtens kæmpe med kontrollen. For måske har det været en værdi i din familie, at man ikke skabte sig, larmede eller på anden måde skilte sig ud. Nu ligger det jo i barnets natur, at skabe sig, larme og prøve grænserne af, så når du gang på gang er blevet bedt kærligt men meget bestemt om at stoppe det der pjat, så har du lært, at det er vigtigt, at have kontrol over tingene.

Kontrol som voksen

Det du har øvet dig meget i som barn, er du som regel rigtig god til som voksen 😉

Har du øvet dig i at være kontrolleret, pæn og ordentlig, så er det klart det nemmeste for dig, nu hvor du er voksen.

Derfor bliver du også rigtig udfordret, når nogle af dine kollegaer synes, at i skal lege ballondanse til sommerfesten. Eller da du blev hevet på polterabend uden at kende dagens program.

Det kan også være udfordrende for dig, at uddelegere opgaver til andre, hvilket gør det lidt svært at SAM-arbejde med dig. Til gengæld kan du nemt føle, at du sidder med alt for mange opgaver, som du næsten ikke kan overskue.

Hvor sidder kontrollen i kroppen?

Når jeg møder folk på briksen, der er udfordret i forhold til kontrol, er der flere steder jeg mærker det.

Og når nu du bliver bevist om disse steder, så prøv at mærke efter, om du kan mærke spændingerne der 🙂

Kæberne – måske du faktisk sidder og bider hårdt sammen lige nu?

Ballerne – man må jo bare knibe ballerne sammen, er et udtryk, som du måske kender 😉

Anklerne – uha, den er altid tydelig, når man ligger på briksen 😉

Åndedrættet – trækker du egentlig vejret dybt og frit?

Øjnene – tør du sætter dig med helt lukkede øjne, eller flakker de rundt inde bagved?

Så hvad gør vi så med den der kontrol?

Når nu du ved, at du er udfordret i forhold til din kontrol, kan du jo overveje, hvad det vil give dig, hvis du bliver bedre til at slippe den bare lidt?

Hvis du ikke selv kan se nogle fordele ved at slippe noget af din kontrol, så kan jeg nemlig godt love dig, at du heller ikke kommer til det 😉

Men hvad kunne være fordelen ved at slippe lidt af kontrollen?

Som jeg ser det, så er der nogle klare fordele:

  • Plads til mere spontanitet og umiddelbar glæde
  • Plads til mere leg og flere grineflip
  • Mindre stress
  • Mere energi
  • Mere overskud og livskvalitet
  • Færre “indre kampe“

Og listen er helt sikkert meget længere, og du har garanteret også nogle punkter på din liste, som jeg ikke har på min. For vores kontrol ser nemlig vidt forskelligt ud, alt efter hvem vi er.

Hvad kan du gøre?

Hvis du finder ud af, at du gerne vil arbejde med at slippe din noget af din kontrol, så kan du begynde at udfordre sig selv i det små, med følgende øvelser:

  • Sæt dig i 10 minutter med lukkede øjne og træk vejret dybt
  • Sæt din yndlingsmusik på, skru helt op og dans like no one sees you. Ryst bagdelen, sving med hofterne, giv den gas. Overdriv gerne hele dansen, for at mærke hvad der sker
  • Når du opdager, at du er ved at forsøge at kontrollere noget, som ikke er i din kontrol, så sig højt “PYT”. Se hvad der sker, når du ikke blander dig
  • Vær bevidst om spændinger i de kropsdele, som jeg skrev om herover
  • Kom til kropsterapi, og lad mig hjælpe dig med at slippe kontrollen igennem samtalen og kroppen

Det er ikke meningen, at vi skal være fuldstændige uden kontrol. Der er også mange fordele ved at have noget kontrol i sit liv. Men i den tid, som vi lever i lige nu, har langt de fleste af os alt, at for meget kontrol. Det giver os stress, angst og depressioner på den lange bane.

Hvordan har du det med kontrol og kontroltab? På en skala fra 1-10, hvor 1 er “Jeg har ingen problemer med kontrol og kontroltab” og 10 er “Er du da sindssyg? Jeg skal ikke nyde noget af ikke at have kontrol over alt og alle”, hvor ligger du så henne?

Du ønskes en dejlig dag <3

Kærligst Mette

Kroppen husker – gør du?

Slået op d. af Mette

I dag vil jeg fortælle dig en historie, som sket både ganske for nyligt og alligevel for mange år siden, dengang jeg var en 14-15 år gammel.

Det var en varm og solrig aften her i sommerferien.

Jeg var kørt ud til mit yndlingssted på Vestlolland. Der hvor skov og hav mødes.

Som så ofte før var jeg trukket i løbe-tøjet og -skoene, og begav mig ud på min sædvanlige tur. Først igennem skoven, for så at kunne slutte af med udsigten udover Østersøen.

Det gik vældigt derudaf, indtil jeg ramte digekronen. For pludselig og nærmest ud af det blå blev der åbnet for himlens sluser.

På under et minut var jeg gennemblødt! Du ved på den der måde, hvor man kan mærke, at der ikke findes en eneste tør plet på ens krop.

Problemet var dog ikke vandet. Det var trods alt en varm aften.

Problemet var at mens jeg oksede hen af diget, som kom tordenvejret i det fjerne. Ikke tæt på, men dog kunne jeg se lyn og høre bulder…

Og min krop begyndte at ryste, vejrtrækningen blev overfladisk og tårerne steg op i øjnene.

Jeg kunne slet ikke være i det.

Jeg er ikke den store fan af tordenvejr. Faktisk er jeg ret bange for tordenvejr, men jeg plejer dog trods alt ikke at reagere så voldsomt.

Min eneste tanke var at ringe til min MOR. Jeg havde brug for min mor! Og så ramte det mig…. Hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde!

Det her skete nemlig også, da jeg var ung

Pludselig kom det hele væltende i en stor pærevælling. Halsen snørrede sig sammen, og jeg følte, at jeg næsten ikke kunne få luft.

Det jeg huskede skete en aften for en 22-23 år siden.

Jeg havde været til et arrangement med min klasse. Det var blevet mørkt og jeg skulle cykle hjem. Det her var før mobiltelefonens tid, skal vi lige huske på 😉

På vej hjem blev det det vildeste tordenvejr, som jeg nogensinde har oplevet.

Metrologisk var det sikkert ikke værre end andre tordenvejr, men for mig står det som et fuldstændigt sindssygt uvejr. Lynene kom hurtigere, end at jeg kunne nå at registrere dem, og bragene var så høje, at jeg stadig kan høre det.

Der cyklede jeg på vej hjem. Og jeg var BANGE! Hold nu op hvor var jeg bange!!

Jeg mindes at for hvert lyn, der slog ned, så takkede jeg Gud for, at jeg stadig var i live.

Jeg kom hjem, og efterfølgende kan man da undre sig over, at jeg ikke stod af cyklen, trak i sikkerhed og ventede med at cykle resten af vejen hjem, til uvejret var drevet over.

Men det gjorde jeg ikke.

Jeg ved ikke hvorfor.

Måske var jeg trods alt mere bange for at komme for sent hjem end for tordenvejret?

Eller også var min hjerne ikke udviklet nok til at tænke i det alternativ?

Eller måske, og det som jeg senere hen har erfaret at jeg ofte gør, så nægtede jeg at stoppe, fordi det jo kunne ses som et svaghedstegn.

Uanset hvad så sætte den her oplevelse sig i min krop. Jeg har ikke på noget tidspunkt, før den her sommer, koblet oplevelsen fra dengang sammen med min frygt for tordenvejr i dag sammen.

Men derude på diget kom det hele væltende. Min krop huskede i den grad hvor bange den var dengang. Den reagerede fuldstændig som den skulle, ved at trække sig sammen, gøre mig mindre og være forberedt på det værste.

Den reagerede både på oplevelsen af tordenvejr her og nu, men i den grad også på en gammel oplevelse, som ikke var blevet bearbejdet.

Og sådan gør vores krop altid…

Vores krop husker alt det vi har været udsat for, og den reagerer så snart den oplever noget, der tilnærmelsesvis kan minde om en tidligere oplevelse.

Det kender vi fra for eksempel soldater, der har været i kamp. Der kan høje lyde udløse en voldsom reaktion, fordi kroppen tror, at den er tilbage i krigszonen.

Men det gælder også for mindre episoder, som vi måske har glemt. Som for eksempel min frygt for tordenvejr. Den der oplevelse af at hele kroppen snørrer sig sammen, at det bliver svært at trække vejret og følelsen af hele det indre er i oprør.

Og de følelser kan komme i mange forskellige situationer, ikke kun tordenvejr 😉

Hvad gjorde jeg så?

Nu har jeg efterhånden rigtig stor erfaring med at arbejde med min krop, så jeg brugte selvfølgelig nogle af de redskaber, som jeg har lært igennem kropsterapien.

På den måde kom jeg igennem både løbeturen og tordenvejret med en følelse af at det var okay. Jeg fik løsnet min krop ved hjælp af min vejrtrækning.

Men mere vigtigt så fik jeg givet omsorg til den unge pige, der stadig bor inde i mig, og som var så bange dengang.

Ved at møde hende, og forsikre hende om, at jeg nok skal passe på hende og at jeg godt kan forstå, at hun reagerede som hun gjorde, styrker jeg mit eget selvværd og troen på mig selv.

For gamle oplevelser der ikke er blevet hørt og anerkendt har det med at skabe ballade for os senere i livet. Stille og roligt lærer den unge pige, at det er okay at passe på sig selv først og fremmest, og at det for eksempel ikk er et svaghedstegn lige at vente lidt.

For mig er det en vigtig læring.

Hvad med dig? Hvad vil være vigtigt for dig at lære? Hvad gør du i dag, som ikke gavner dig der hvor du er i dit liv lige nu?

Jeg ønsker dig en fantastisk dag <3

De kærligste hilsner

Mette

PS. Hvis du også vil lære teknikkerne til at være med din krop, når den bliver bange, når den snørrer sig sammen eller på anden måde viser dig, at der er noget, der ikke er som det skal være, så er du velkommen til kropsterapi hos mig.

Du kan læse mere og booke tid her:

Kropsterapi

3 tiltag du selv kan gøre, hvis du er stresset

Slået op d. af Mette

For et par dage siden skrev jeg lidt om stresshåndtering, og hvad du skal være opmærksom på i den henseende. Det indlæg kan du læse her  “Hjælp til stresshåndtering”

 

Men hvad kan du egentlig gøre selv?

 

Som jeg fortalte for et par dage siden, så er noget af det vigtigste i forbindelse med stresshåndtering, at du får kroppen med. Du skal være opmærksom på, at du får brændt dine stresshormoner af, så de ikke ophobes i kroppen.

Hvis du får hjælp af en professionel i forbindelse med din stress, det kan for eksempel være en stresscoach, en psykolog, en kropsterapeut eller anden, så vil du blive bedt om at gøre et stykke arbejde derhjemme. Du vil blive bedt om at yde en indsats i det daglige, for på den måde at ændre den stressede tilstand, som du er i.  Du kan nemlig ikke nøjes med at dukke op en gang hver anden uge, lytte til de gode råd og så ellers ikke foretage dig andet 😉 Surt show, I know, men hvis du virkelig vil ændre din tilstand, bliver du nødt til at gøre noget anderledes.

 

3 tiltag du selv kan gøre, hvis du er stresset

 

I dag vil jeg dele 3 tiltag med dig, som er dem de fleste får med sig, når de går fra enten en stresscoaching eller kropsterapi hos mig.

 

1 – Sørg for motion hver dag

For at brænde stresshormonerne af er motion vigtigt. Hvad der også er vigtigt er, at det ikke drejer som hård motion. Det handler altså ikke om at du løber 5 km hver dag eller styrketræner hårdt i centret.

Tværtimod så skal du ikke motionere hårdere end at du kan føre en helt almindelig samtale undervejs. Det vil sige at du går eller cykler en tur i helt almindeligt, roligt tempo.

Giv din krop 30 minutters motion om dagen. Og allerhelst ude i den fri natur, da naturen virker afstressende.

Har du svært ved at prioritere 30 minutter om dagen? Så start med mindre 😉 20 minutter er bedre end 10 minutter, og 10 minutter er bedre end ingenting.

Er det helt umuligt for dig at komme af sted? Så tag blot sko og jakke på og stil dig ud på fortovet. Det er helt okay. I morgen gør du det samme, og dagen efter igen. Måske en dag det lykkes dig at gå i bare 5 minutter. Det er alt sammen små skridt i den rigtige retning, og det er det der betyder noget på den lange bane.

 

 

2 – Lyt til en guidet meditation

Det der med at meditere, det kan være rigtig svært hvis man aldrig har prøvet det før. Heldigvis er der masser hjælp at hente og ofte helt gratis. Når du mediterer mærker du din krop. Og ved hjælp af en guidet meditation kan du simpelthen påvirke din krop positivt.

Som stresscoach anbefaler jeg altid, at du hver dag lytter til en guidet meditation der hedder “stress af” som du kan finde som app. Det er Bjarne Toftegaard der står bag appen. Første del som tager 17 minutter er gratis. Den er opbygget sådan, at den påvirker dig på 3 forskellige niveauer. Brug den for eksempel hver eftermiddag efter arbejde. Du kan jo eventuelt sidde i bilen og lytte til den, inden du henter børn. Sværere behøver det ikke at være.

 

 

3 – Prioriter din søvn

Når din krop er stresset, så er den på overarbejde. Derfor kræver den søvn for at kunne restituere. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer at sove godt og nok. Det gør du bedst ved (i hvert fald for en periode) at have en fast sengetid. Vidste du for eksempel, at hvis du en aften kommer en time senere i seng end normalt, så har du næste dag, hvad er svarer til en times jetlag. Det tager i øvrigt din krop 24 timer, at komme sig over den times jetlag.

Men det kan være svært at sove, når man er stresset. Derfor vil jeg råde dig til, at være ret bevidst om hvordan du forbereder dig op til din søvn.

  • Har du svært ved at falde i søvn på grund af tanker, så sæt dig og skriv alle dine tanker ned lige inden du går i seng
  • Sluk for alle skærme (TV, PC, tablet, telefon) en time før du skal sove
  • Stop med at drikke kaffe inden kl. 15.00 om eftermiddagen
  • Sørg for at dit soveværelse er luftet godt ud og der er rart at være

Hvis du alligevel ikke kan sove, så kan du prøve at forestille dig en hvid tavle for dit indre. Skriv nu i tankerne tallet 100. dernæst forestiller du dig, at du hvisker tallet ud og i stedet skriver 99. Sådan fortsætter du dernedad. Alternativt kan du tænke tilbage på en rigtig god oplevelse du har haft.

 

 

 

Stress er en tilstand – du har et ansvar for at komme ud af den igen

Det kan selvfølgelig lyde meget omstændigt med de her tiltag. De kræver jo noget af dig, og det sidste du har brug for, hvis du er stresset er endnu flere opgaver. Jeg vil dog alligevel opfordre dig til at prøve det af. For det er dit ansvar at der bliver taget hånd om din stress. Det er dig og kun dig, der kan ændre på tilstanden inden i dig.

Vil du vide mere om hvordan jeg kan hjælpe dig i forhold til din stress? Så læs mere om Kropsterapi og stresscoaching herunder:

 

>>>> Kropsterapi <<<<<

>>>>> Stresscoaching <<<<< 

Disse tiltag er til dig, der er lettere stresset og har brug for at gøre noget selv. Oplever du alvorlige symptomer på stress, skal du kontakte din læge og evt. have professionel hjælp.

 

 

Børn og kropsterapi

Slået op d. af Mette

Har børn glæde af kropsterapi (eller anden alternativ behandling) og hvor gamle skal de være. før at det eventuelt kan lade sig gøre? I går lavede jeg et opslag ovre på Facebook, hvor jeg tilbyder kropsterapi til børn.

Men til forskel fra voksne, så er det jo sjældent at børn ved hvad de efterlyser. Og som forældre er man meget påpasselig med hvad man udsætter sit barn for. Det kender vi vist allesammen.

Vores børn kommer ikke hjem en dag og siger “Hey mor, jeg har tænkt på at jeg godt kunne tænke mig, at få løsnet musklerne lidt op…” Eller “øh, jeg tror at jeg har nogle psykiske blokeringer, der giver mig ondt i maven”. Hvor vi voksne hurtigt tænker i løsninger, googler tingene og spørger andre til råds, så har vores børn ikke samme muligheder.

Så hvad siger de så?

Altså mine drenge (som er 10 og 3 år), de kommer og siger at de har ondt i maven. Vi kan allesammen få ondt i maven, hvis der er luft der sidder på tværs, eller vi har spist noget vi ikke kan tåle. Men lad os være helt ærlige, så tit sker det jo heller ikke, at vi spiser fordærvet eller giftig mad…;-)

Når man er 10 år er der meget, der kan give ondt i maven. Lektier, venner, forældre ikke forstår noget, fritidsinteresser og ikke mindst de forventninger man stiller til sig selv.

Når mine egne drenge har ondt i maven, har jeg efterhånden fundet ud af, hvad det drejer sig om. Hos den ældste er det fordi at han overbelastet. Det kan være at ugens program har været for hårdt pakket (eftersom han går til gymnastik 3 gange om ugen, og de dage kører hjemmefra kl. 7.30 og først er hjemme igen om aftenen kl. 18.00, så er der meget lidt tid til lektier, legeaftaler, besøg hos mormor mm., så hvis der lige pludselig skal ske noget udover det sædvanlige program, så vælter læsset). Det kan også være at der er noget i skolen der ikke fungerer, for eksempel noget nyt der skal læres, men som ikke lige sidder der i første forsøg. Han har utroligt høje krav til sig selv, og han har meget svært ved at lave fejl, så når det sker, kan han gruble over det i flere dage (men her skal vi lige huske på, at han ikke selv ved at det er det, der giver ondt i maven ;-)).

For hans lillebror er det noget helt andet, der giver ondt i maven. Eftersom han kun er 3 år gammel, så er der ikke de samme krav til ham i forhold til skole, fritidsinteresser mm, men til gengæld så har han andre behov end en på 10. Han får ondt i maven om morgenen når han er træt. Han får ondt i maven når han har været trodsig (3 års alderen -you know ;-)) for længe. Så betyder “Jeg har ondt i maven” – “Mor, fortæl mig, at du elsker mig”. Han har en utrolig god fornemmelse af sin krop, og han fører efterhånden selv mine hænder rundt på kroppen. Gang på gang undres jeg over hvor præcist vi lander på steder, hvor jeg ved at der er et afslappende punkt. Hvor jeg bruger min hjerne til at huske og vide hvor punkterne sidder, så kan han mærke det.

Hovedpine, mavepine og ondt i skulder/nakke

Vi møder ofte børn med ondt i kroppen, og lige så tit ved vi ikke hvad vi skal stille op, hvis vi ikke kan finde den fysiske årsag til det. Men bare fordi der ikke er en fysisk årsag til smerten betyder det ikke, at det ikke gør ondt.

Min den ældste led på et tidspunkt så meget af ondt i maven, at han ikke kunne andet end at ligge på sofaen om eftermiddagen. Vi tog ham selvfølgelig lægen, som sendte ham videre til børne-ambulatoriet. Efter adskillige undersøgelser, scanninger, prøver mm. blev man enig om at han ikke fejlede noget. Men barnet havde jo stadig ondt. På dette tidspunkt var jeg startet på uddannelsen som kropsterapeut, og jeg begyndte at give ham behandlinger. DET HJALP! Lige siden har han ikke nær så ofte haft ondt i maven, og når det sker kan vi nemmere gøre noget ved det. Det betyder ikke at han aldrig har ondt mere, for det har han. Men det betyder at der nu kan gå uger sågar måneder imellem, hvor det tidligere var 1 til 2 gange om ugen.

 

3 år og helt med på hvad kropsterapi er og hvad det kan <3

Hvor gamle skal man være til kropsterapi? Hvor gamle skal børn være for at have glæde af kropsterapi? Det er et spørgsmål jeg hører jævnligt, og ikke uden grund. For hvis du som voksen selv har prøvet en behandling hos mig, vil du vide, at det ikke er for tøsedrenge. Når det så er sagt, så vil jeg sige at børn er meget sejere end voksne på det punkt. For de mærker meget hurtigere at det gør dem godt. Og så er behandlingen også anderledes på børn. Jeg forsøger i alle mine behandlinger uanset om det er børn eller voksne, at lade intuitionen styrer trykkets fasthed, og hvor der skal trykkes. På børn bliver trykkene bare blidere og lettere.

Da kropsterapi også kan indeholde en del samtale, anbefaler jeg at børnene der kommer hos mig er minimum 5-6 år gamle. Når det så er sagt, så kan man jo godt lave nogle af trykkene på meget mindre børn. Så har dit børnehavebarn uro i kroppen, ondt i maven eller kommer måske ofte hjem med hovedpine, så lad os tage en snak om det. I det tilfælde vil min anbefaling være, at du som forælder er med i behandlingen, og lærer nogle af grebene. På den måde kan du selv give lidt behandling hver dag (måske bare 5-10 minutter om morgenen eller når man kommer udmattet hjem om eftermiddagen), og det vil helt sikkert skabe en masse gode stunder mellem dig og din lille tumling.

Jeg behandler ikke babyer, da jeg mener at det kræver en masse specialviden, og denne har jeg ikke (endnu, men hvem ved… måske en dag ;-)).

Hvis du ønsker at lade dit barn prøve kropsterapi, og opleve hvor dejligt det er at være i en rolig ro, så kan du booke en tid HER. Du må gerne notere at det er en børne-behandling. Ellers er du også meget velkommen til at ringe til mig på 24 26 09 12, så kan vi tage en snak om det.