Hvad er det vi vil med det her liv?

Slået op d. af Mette

Når jeg ser et stjerneskud

så ønsker jeg mig altid et langt og lykkeligt liv. Men oftere og oftere er jeg begyndt at spørge mig selv, hvad er egentligt et langt og lykkeligt liv?

I weekenden var jeg til bisættelse hos et menneske, der har betydet utroligt meget for mig og den familie, jeg er blevet en del af. Efter denne dag var det tydeligt, at hendes liv havde haft stor betydning for mange. Folk kom fra nær og fjern for at give hende en sidste hilsen. Vi der var den nærmest familie, var sammen hele dagen, først i kirke, så til kaffe, og så sluttede vi dagen af med aftensmad, hygge, sang, grin og tårer. Den dag var fuldstændig som den skulle være. Så smuk, stærk og samlende, præcis som hun havde været, da hun levede.

Jeg er sikker på, at det her var afslutningen på et langt og lykkeligt liv

Men ingen af os kan kopiere det liv og så forvente, at det vil gøre os lykkelige. Vi er nødt til at finde vores egen vej, også selvom det til tider virker utroligt svært.

Jeg har i mange år, ikke haft nogen som helst idé om hvad et lykkeligt liv var for mig. Et langt liv det var jeg nogenlunde klar på. Nemlig at jeg bliver mindst 90 år gammel.

Men et lykkeligt liv? Det er jo i bund og grund noget jeg selv skaber, og dermed er det også så meget sværere. Det ville klart være det nemmeste, hvis man ønskede sig et langt og lykkeligt liv, og så sad der en et sted og vidste præcis, hvad der skulle til for at gøre mig lykkelig. Men når jeg ikke en gang selv ved det, hvordan skulle andre så vide det, uanset hvor altseende og guddommelige de end måtte være?

Mit (og dit) lykkelige liv starter lige her og lige nu

Vi behøver ikke at vente på næste stjerneskud, for at få det der lykkelige liv. Vi har selv rammerne, vi skal bare udfylde dem på en måde, der giver mening for os.

Jeg har nogle af de mest fantastiske rammerne, hvis jeg vælger at se sådan på det. Jeg har en rask og stærk krop, tre raske og dejlige børn, den mest fantastiske og støttende mand, en skøn familie og svigerfamilie og de bedste venner man kan tænke sig. I bund og grund er jeg sikker på, at det er det, der betyder noget, når jeg når til vejs ende.

Så er det ikke afgørende om jeg havde råd til store julegaver, fik 6 i spansk eller ikke kan bage vaniljekranse. Det afgørende er, at jeg har betydet noget for nogle mennesker og at jeg har behandlet dem og mig selv med kærlighed og respekt.

Et lykkeligt liv kan se ud på mange måder

Herfra kan et lykkeligt liv udforme sig på mange måder. Måske skal jeg være hjemmegående, arbejdstager eller selvstændig. Måske skal jeg noget i en periode og noget andet i en anden. Jeg tror ikke, vi skal være så bange for at prøve lidt af det hele af.

Vi skal ikke være bange for at lave fejl, for det er i vores fejl, at vi lærer en masse. Måske lærer vi hvad vi gerne vil, men lige så vigtigt så lærer vi oftest, hvad vi i hvert fald ikke vil og ikke har lyst til.

Hvis vi ikke har lavet fejl, har vi aldrig rigtig prøvet noget nyt!

 

 

 

 

 

På sådan en søndag

Slået op d. af Mette Juszczyk

Hvordan bruger du din søndag? Er du god til at slappe af og tage tingene som de kommer? Eller er søndagen spækket med planer om at nå alt det, du ikke nåede i løbet af ugen?

Jeg øver mig stadig i at holde søndagen fri, så jeg sammen med min familie kan gøre lige hvad der falder os ind. I dag er det dog ikke lykkes, for der er et kontor, der er ved at blive renoveret, der var en legeaftale for ældste-barnet og så drager jeg til København i morgen aften, og skal være der i 6 dage, så der er lige en masse ting, jeg føler, at jeg burde få styr på inden jeg tager af sted. Jeg ved jo, at det er noget pjut, at jeg vil have styr på ungernes aftaler, idrætstøj, hvem der henter hvornår, hvad de skal have at spise mm. Det er noget pjut, fordi min mand er en voksen mand, der fint er i stand til at tage vare på både vores børn, dyr OG sig selv. Han behøver ikke en barnepige, hvilket han ofte påpeger over for mig. Men min taknemmelighed over at han igen, igen er helt okay med, at jeg tager på uddannelse flere dage i træk er så stor, at jeg nærmest er villig til hvad som helst, der kan gøre det hele lidt lettere for ham. Denne taknemmelighed blandet med en god gang moderlig, dårlig samvittighed over at forlade mine børn i 6!! dage, har bevirket at dagen i dag har været et mystisk samsurium af opgaver som jeg følte, at jeg burde gøre, tanker om at jeg burde læse til eksamen (det er jo for pokker derfor, at jeg skal være væk i så mange dage, den der eksamen), følelsen af lyst til at lave hyggelige ting med mine børn, dårlig samvittighed over  alt det jeg kan se, jeg ikke når i dag, og så ikke mindst glæden over at det hele jo går alligevel.

Jeg bruger dagen i dag til at reflektere over, at man ikke altid får lige den dag, man havde håbet på, og at DET ER HELT OKAY. Livet kan ikke være lige ud af landevejen og en dans på roser hele tiden. Det er ikke de store ting eller følelser, der er på spil her, det er jeg helt klar over. Men tidligere ville især den dårlige samvittighed og følelsen af stress over det der ikke blev nået, have sendt mit humør i kulkælderen. I dag øver jeg mig i at acceptere, at tingene og følelserne er som de er, men jeg går ikke med de negative tanker.

Jeg vil invitere dig til at gøre det samme. Hvis du så småt panikker over, at der gik endnu en søndag, og du ikke fik nået alt det du gerne ville, inden en ny uge starter. Så hils følelserne velkommen, bruge et par minutter til at sætte dig i fred og ro og tænke lidt over hvad det gør ved dig, og beslut dig så for, at disse følelser ikke skal afgøre hvordan resten af din søndag bliver. Det er HELT OKAY, at du ikke har nået alt det du ville, det bliver mandag alligevel og det hele skal nok gå!

Husk på, at du gør det godt, og hvis du lader de positive sider ved dagen få din opmærksomhed, så vil det hele føles lidt lettere.

Tilbage er der kun at ønske dig den skønneste søndag aften, måske du skal tilbringe den i selskab med nogle håndboldherrerne på TV, eller måske skal du bruge den tid på at gøre et eller andet rart for dig selv?

 

Kram og møs fra Mette

 

Det du nærer