Forfatter: Mette Juszczyk

Så hjælp mig dog!

Så hjælp mig dog!

Jeg synes det er vildt svært at bede om hjælp. Eller det vil sige, jeg kan faktisk godt bede om hjælp, men hvis ikke hjælpen kommer i samme sekund som jeg beder om den, og hvis ikke den kommer på lige den måde, jeg havde […]

Dit job, dit ansvar?

Dit job, dit ansvar?

  Måske er vinterferien ved at være forbi, og på mandag starter hverdagen igen? Hvordan har du det egentligt med dit job? Er det noget du glæder dig til hver dag, eller er det noget der skal overstås? Trives du med dine kolleager og med de […]

Hverdagssundhed eller hvad?

Hverdagssundhed eller hvad?

Jeg har længe gået rundt og haft det svært med navnet på min virksomhed og siden her. ”Hverdagssundhed.dk” Hmmm, hvad er det egentlig? Og er det overhovedet mig?

Jeg bliver ved med at hænge fast i ordet sundhed som noget, der har med kostrestriktioner og hardcore træningsplaner at gøre. Det er som regel også det første, jeg bliver spurgt om når folk, der ikke kender til mig, hører navnet. ”Nå, så laver du kostplaner og sådan noget” spørger de. Og der må jeg bare skuffe;-) Det gør jeg ikke, og det kommer jeg heller aldrig til. Der findes så mange andre dygtige mennesker ude i det danske land, der gør det i det. Folk der er i stand til at følge deres egne planer, og lever et super sundt liv, der garanteret gør dem i stand til at leve, til de bliver mindst 110 år;-) Den del af befolkningen tilhører jeg ikke. Jeg er ikke i stand til at følge en plan, endsige selv lave OG følge min egen plan. Jeg kan ikke en gang følge planen bag på en pakke Knorr Lasagene, så de gange jeg har forsøgt mig med en kost- eller motionsplan, er det gået en helt anden vej i løbet af 48 timer;-)  

Men det jeg er god til, det er at skabe en hverdag, der giver glæde, trivsel og som er sjov at være i. For mig betyder det lige dele motion og sofatid, lige dele broccoli og chokolade (who am I kidding, har sgu da aldrig spist lige så meget broccoli som chokolade, but you get the picture;-)) og flere positive vendinger om mig selv og mit liv end negative. Men er det nok til at slå sig ned på et begreb som ”hverdagssundhed”? Jeg er stadig i tvivl, om det er det rette for mig. Måske jeg snart finder på et nyt navn eller finder en ro i at sundhed kan være andet end kogt kylling og Ironmans.

Lidt søndagstanker fra mig;-) Hav den skønneste eftermiddag.

Kram Mette

Kan man dø af kedsomhed?

Kan man dø af kedsomhed?

Kan man dø af kedsomhed? Jeg ved det ikke, men ifølge Soulaima Gourani, som jeg var til foredrag med i forgårs, så kan man. Hun siger, at kedsomhed slår flere mennesker ihjel end stress. Provokerende? Måske;-) Men jeg tror faktisk, at hun har fat i […]

Lidt om mig og om hvordan du ved, at det er på tide at flytte dig

Lidt om mig og om hvordan du ved, at det er på tide at flytte dig

Jeg sidder her i mit varme køkken med computeren foran mig og varm te i glasset ved siden af mig. Jeg nyder i den grad at have den luksus, det er ikke at være kørt af sted på job kl. 7.30 i morges. Jeg nyder, […]

Historien om frygten for at fejle

Historien om frygten for at fejle

Jeg kender en kvinde. Hun har altid en masse planer og gang i tusind ting. Hun snakker også tit om, at nu skal hun tabe sig, eller motionere mere, eller leve sundere. Når hun ikke snakker om det, så tænker hun meget på det. Så føler hun sig lidt slasket og ikke helt lige så meget værd, som alle dem hun kender, og absolut ikke lige så meget værd som alle dem hun følger på Facebook og Instagram. I hendes verden er alle dem hun møder rundt om i den virtuelle verden kendte mennesker, og de har helt sikkert masser af succes.

Kvinden har dog en udfordring. For selvom hun elsker alle ideerne om alt det hun kunne udrette, og det er er uanset om det er huslige renoveringsprojekter, om det er en livsstilsændring eller om det er projekter af mere karrieremæssig karakter, så sker der ikke rigtig noget. Hun bruger faktisk en masse energi på at tænke på det, så man kan jo undre sig over at der ikke sker mere.

Hvorfor har hun ikke tabt de der 5 kg, hun altid ævler om? Hvorfor har hun ikke fået færdiggjort flere af de projekter, hun har sat i gang derhjemme? Hvorfor har hun ikke kontaktet nogle af alle de mennesker, som hun ved vil kunne hjælpe hende på vej rent karrieremæssigt? Hvorfor bruger hun mere tid på de sociale medier, end på at gøre noget ved de planer hun egentlig har med livet? Hvorfor bruger hun mere tid på at surfe efter inspiration til det liv hun gerne vil leve, i stedet for at leve det og være inspirationen?

Jeg tror at hun er bange for at fejle. Hvad nu hvis hun begynder at gå efter sine drømme og det viser sig, at hendes drømme ikke bliver opfyldt? Hvad nu hvis hun slet ikke er så dygtig som hun troede, og som hun gennem mange år har fortalt andre folk. Hvad nu hvis hun ikke bliver lykkeligere af at tabe 5 kg./få sat stuen i stand/få det job hun tænker på? Hvad nu hvis hun bruger en masse energi på en indsats, som alligevel ikke blev til lige det hun forestillede sig? Hvad nu hvis hun ikke kan regne det hele ud på forhånd?

Måske det er ved at være på tide, at jeg tager hende i hånden og fortæller hende at det nok skal gå alt sammen. At jeg tager hende med op i skyerne og lader hende flyve frit, og viser hende at vingerne godt kan bære.  

Hav den skønneste weekend <3

 

what-if-i-fall

Bloglovin :-)

Bloglovin :-)

Follow my blog with Bloglovin

It’s friday og det er international smile dag:-)

It’s friday og det er international smile dag:-)

I dag er det international smile-dag og det skal da fejres med masser af smil og gerne gode gerninger. Dagen er “opfundet” af Harvey Ball i 1999. Harvey var manden, der i 1963 skabte den store gule smiley, som vi er mange der bruger i blandt […]

Din udstråling er vigtig – part 3 (og sidste i denne omgang;-))

Din udstråling er vigtig – part 3 (og sidste i denne omgang;-))

Du er forhåbentligt begyndt at tage bare lidt af ansvaret for dit eget humør?

Hvis det ikke rigtig hjælper endnu, så vil jeg lige dele et lille trick med dig, som jeg selv begyndte at praktisere for et halvt års tid siden.

Kender du det der med, at man har noget tøj i skabet, man kun bruger ved særlige lejligheder? Makeup er måske kun noget du gør noget ud af, når du skal til fest? Øreringene ligger pænt i smykkeskrinet og kommer kun på, når du en gang imellem er i virkelig god tid?

Hvis du arbejder hen imod at dine hverdage (altså de der dage, du har flest af i dit liv;-)) skal blive gode, så gør lidt specielt ud af dem. Tag den der fine nederdel på, som du sikkert synes er alt for meget til jobbet nede i børnehaven. Eller tag dine fine sko på til dine cowboybukser. Husk at finde øreringene frem, og gør det til en regel for dig selv, at du har øreringe i hver dag. Det kan også være, at du føler dig ekstra feminin hvis du har neglelak på fingrene, så er det der du sætter ind.

Jeg siger ikke, at du skal gøre det hele hver dag, men gør et eller andet der er specielt for dig HVER DAG. Det giver dig en følelse af lækkerhed, og det løfter altså humøret adskillige grader, når man føler sig lækker.

Prøv det og lad mig endelig vide om det virker for dig.

Hav en lækker dag!

Kram fra Mette  

Din udstråling er vigtig – part 2

Din udstråling er vigtig – part 2

Nu skrev jeg jo om din udstråling for et par dage siden, og ”vi” kom frem til, at det drejer sig om hvordan du har det indeni. Det der er indeni er bare ikke lige så nemt at ændre, som fx din frisure er. Ikke […]


Tilmeld dig nyhedsbrevet
Og få samtidig E-bogen "Genveje til succes i hverdagen"
Vi respekterer selvfølgelig dine oplysninger og giver dem ikke videre